En realismegyser for børn fra 12 år og op.  Det er ikke for tidligt, der bliver sat fokus på det makabre begreb børnesoldater. Spørgsmålet er, om det skal gøres via børnelitteraturen. Ville skolebibliotekaren eller forældrene anbefale så uhyggelig en bog?

Bogen handler om to afrikanske drenge. Malik har mistet sine forældre til en smitsom sygdom, og Rajab har mistet sin far til sygdommen, mens hans mor er blevet voldtaget og dræbt af soldater. Deres landsby er brændt af, og de to drenge er let bytte for Hærchefen, der rekrutterer dem til sin hær dels ved at love dem mad og dels med tvang. Derefter bliver tilværelsen til træning og overlevelse – og en enkelt fodboldkamp.

Maden er utilstrækkelig, men det er ikke muligt at flygte. Vinklen er børnenes, Rajab er fortæller, og det bliver aldrig helt klart, hvem krigens deltagere er. Blot er det blodigt, og det giver ikke mere mening end andre former for krig. Ydmygelserne, svineriet og det meningsløse øges for hvert kapitel. Ingen af drengene er klar til de grusomheder de møder, som da de bliver tvunget til at torturere og dræbe en fange. De forsøger begge at finde hoved og hale på deres skæbner men uden held.

Det bedste der sker for drengene i romanen er, at de lærer at ryge marihuana, det gør tilværelsen lidt lettere. De prøver at holde sammen, men det umuliggøres, og hele sceneriet virker ret idiotisk, især da kampene tilsyneladende heller ikke giver nogen gevinster af nogen art men blot angiver nærmeste nedgang til helvede. Debatskabende, gribende og relevant – men for børn?

Dorte Lilmose

116 sider

Turbine

Udgivet: 14.05.2014