Når man taler gyser, så er et af de oplagte gyserelementer det at være alene i et mørkt rum uden tilgængelig udgang og i selskab med genfærd, og det er netop det Jon på 13 år er. Han er alene i en mørk katedral, hvor han konfronteres med et af fortidens spøgelser, et menneske der led en krank skæbne: Nemlig Ludvig den 16. og Marie Antoinettes søn, der blev sat i pleje hos et ægtepar i Paris, da Marie Antoinette blev fængslet – og efter kongens henrettelse. Drengen døde i en alder af 10 år på grund af sygdom, men rygter taler om, at han blev pint og forsømt af de mennesker, han boede hos. I ’Dødsklokken’ plages han af munke, og disse munke er også efter Jon, der angiveligt er en reinkarnation af den døde prins.

Ethvert tænkeligt uhyggeindslag kommer i brug: katedralen har en fangekælder med rester af tidligere beboere, en klokke ringer når nogen dør, og maleriernes figurer bevæger sig. Mørke, skumle tegninger understreger uhyggen.

Baggrunden for Jons tilstedeværelse et sådant sted en sen aftentime er, at han er turist i byen sammen med sine forældre. Forældrene er til koncert, og Jon har efter plagerier fået lov til at undersøge byen på egen hånd. Mon ikke det er usædvanligt for forældre til en trettenårig?

Teksten omfatter en del ufikse konstruktioner som:

Der hang en sær fornemmelse i rummet.

og

Hver gang de var truet af at blive opdaget..

Men man kan måske håbe på, at de uambitiøse formuleringer kan få de unge læsere til selv at skrive historier.

Michael Næsted Nielsen

Illustreret af Peter Nielsen

98 sider

Facet

Udgivet: 26.02.2015

Lixtal 26

Målgruppe: 10 – 13 år

Birte Strandby