Krimi fra 1995 der i opbygning minder om le Carrés og Ludlums koldkrigskrimier, og især minder flere scener fra Moskva om le Carrés Det russiske Hus.
Cohen er politimand på orlov, men bliver brat rykket tilbage til sin opdagerverden, da en gammel bekendt, en russer der har arbejdet sammen med Cohens far, bliver skudt under et talkshow:
Han overlevede det hele, krigen, den kolde krig, Stalins hærgen, Bresjnevs korruption, Jeltsins drikkeri og endte med at blive myrdet i et tv-talkshow.
Cohen er selv russer, men forsøger at holde afstand til sin fortid. Imidlertid begynder de mennesker, der kan have forbindelse til forbrydelsen at dø omkring ham – og dukke op i affaldsposer – og på et tidspunkt støder Cohen på rygtet om smugling af ’rødt kviksølv’ – angiveligt et menneskeskabt produkt, der om anvendt i atombomber kan reducere behovet for plutonium, så bomben kan fremstilles mindre og mere effektiv.
Alle tegn peger på russerne som ophavsmænd til ’rødt kviksølv’, og Cohen ender modvilligt med selv at tage til Moskva, hvor den stadigt stigende frekvens af brutale mord omkring ham viser, at han er på rette vej. Under den sidste del af opklaringen følges han med Svetlana, der bliver hans helt store kærlighed, men også hun viser sig at være en brik i spillet, der både er mere avanceret, tilfældigt og hensynsløst end selv læseren forventer.
Cohen selv er en arketype, hårdkogt, en forfører, en overbevisende Humphrey Bogart. I lighed med de førnævnte ’koldkrigskrimiforfattere’ er de hyppige kærlighedsscener kun omtalt og ikke beskrevet, som de ville være det i en nutidig krimi.
Dødens kviksølv
Reggie Nadelson
Oversat af Jette Røssell
354 sider
Aronsen
Udgivet: 01.12.2012
Birte Strandby
