En forbedring er sket siden Johannes V. Jensens ’Nåede de færgen’, hvor døden kørte i en lille rød Afag. Her kører han Audi, og hovedpersonerne Waldemar og Asger, møder ham flere gange på deres tur fra Danmark til Marokko. Døden stiger oven i købet ud af bilen og hjælper dem på et tidspunkt, da de trues af vilde hunde i Nordafrika, hvorefter han kører sin vej igen.

Asger er i reklamebranchen, har barn og kone, men en sjusket udført opgave sender ham ud på en glidebane, så han i hurtig rækkefølge mister job, familie, hjem, og i stedet pådrager sig 15 ekstra kilo og gæld til vennerne. Omstændighederne tvinger ham til at søge arbejde og han bliver assistent for Waldemar, der er syg og bosat udenfor København i forstaden Stentofte – Formålsløshedens Alcatraz – beskrevet som et sted, hvor perronventetidens stumme trussel om tilfældig vold er noget der skal overstås.
Waldemar har lært at leve i miljøets grå beton med kommunen som bidragsyder, når der skal ansættes assistenter og købes høje puder.

Dagene går med jagten på detaljen, for det store billede kan ingen af hovedpersonerne holde ud. En dag beslutter de sig for at rejse til Marokko, Asger har behov for at komme væk, og Waldemar har på nettet læst om en healer, der kan hjælpe med nogle af hans sygdomme. Og så tager de af sted med sponsorkroner i en nettopose.

En god, kynisk historie om livsbetingelser og liv krydret med humor og samfundskritik, alt sammen formidlet med en vidunderlig sproglig virtousitet, der giver læseren forståelse for de klartseende hovedpersoner.

Døden kører Audi

Kristian Bang Foss

230 sider
Gyldendal
Udgivet: Oktober 2012

Birte Strandby