Anna er forsker og hendes felt er fugle. Hun har netop skrevet et banebrydende speciale og skal forsvare det om 12 dage. Så dør den ene af hendes vejledere – en død der kandiderer til at blive årets klammeste i litteraturen. Den næste, der dør, er hendes gode ven og kollega. Han er tydeligvis offer for et særdeles voldeligt overfald, der kan hænge sammen med hans seksuelle orientering – men på den anden side kan det også hænge sammen med hans kendskab til Annas speciale.

Politimanden Søren, der ellers har rigeligt at trækkes med både på ude- og hjemmebane, får dødsfaldene på arbejdssedlen. Heldigvis er Søren i lighed med mange navnkundige opdagere et sandt orakel udi kunsten at gætte gåder og svært gennemskuelige sammenhænge.

Der er gode beskrivelser fra indersiden af Biologisk Institut, og for lægmænd er der nye spændende udtryk – for eksempel filiforme, foliate, cirkumvallate og fungiforme papiller, proglottid og tinter.

Portrætterne er ganske interessante, men ikke altid lige troværdige, og man kunne få en mistanke om, at forfatterens kendskab til børn i tre-års alderen stammer fra glimt af ulvetimer i Netto. Ligesom det er bekymrende, at flere undervisere på Københavns Universitet og andre højere læreranstalter angiveligt er så forskningsfikserede, at de nærmest er asociale, dybt komplicerede i deres tilgang til sex og parforhold, og i øvrigt parate til at myrde for at undgå omskrivninger af evolutionsteorien.

Sproget er jævnt, men ideerne og overraskelserne falder tæt, omend en del af hovedpersonernes private skabsskeletter ikke har stor betydning for fortællingen. Især slutningen bugner af sandheder med begrænset relevans. Så det er en beretning med god fremdrift, men lidt for mange, lidt for rodede informationer.

Dinosaurens fjer

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

456 sider.

Gyldendal

Birte Strandby