Så er der opbakning til folkeskolelærerne. Per Fibæk Laursen fortsætter stilen fra Didaktiske ambitioner – alle elever med fra 2016, og lægger ud med en kommentar om, at når nye pædagogiske tiltag har så ringe effekt, så skyldes det, at folkeskolen allerede fungerer helt fint. Det kommer nok ikke til at stå uimodsagt, nogle vil måske endda spørge, om man lærer noget i skolen, man kan bruge bagefter. Et af forfatterens argumenter for pædagogikkernes overflødighed er, at undervisning nødvendigvis altid må være situeret og medieret og dermed afhænge betydeligt at lærerens dygtighed og ansvarlighed.

Per Fibæk Laursen understreger at undervisning er et forhold mellem frie, ligeværdige mennesker karakteriseret ved fraværet af andre former for tvang end argumentets, det vil sige basalt en dialog/en levende vekselvirkning. Med Dialogmodellen viser forfatteren, hvad der skal lægges vægt på i undervisningen: Dialog, Indholdsmæssig klarhed, Aktivering, Læringsorientering, Organisering og Gennemskuelige forventninger. Begreberne gennemgås i bogen.

Formålet med undervisningen er at aktivere elevernes bevidste bestræbelse på at lære. Det kan man gøre på flere måder: de skal kunne se en mening med det de beskæftiger sig med, de skal vide, hvad der forventes af dem, de skal have mulighed for at formulere sig selvstændigt og reflektere. Feedback er ligeledes en nødvendighed, når man skal motivere, informere og udfordre sine elever, som man også kan se af den nyligt udgivne Feedback i matematik, og taksonomier omtales som et redskab til fortælle eleverne hvor de er, og hvor de skal hen.

Forfatteren kommer ganske vidt omkring og inddrager væsentlige pædagogiske undersøgelser og de skoletænkere der har haft størst indflydelse på moderne læringsformer, Hattie, Løgstrup, Hal Koch, Grundtvig og Holger Henriksen. I forbindelse med den praktiske undervisning gennemgås fordele og ulemper ved gruppearbejde, værkstedsundervisning og cooperative learning. Undervisningsdifferentiering, der kan være et andet ord for dialog, er oppe og vende flere gange ligesom ydre og indre motivation kort berøres.

Der er mange gode betragtninger og konstruktive ideer, og man bliver opdateret om de seneste nyheder udi pædagogikken.

Fibæk Laursen bruger eksempler fra en lærer, Camilla, og hendes 5.b til at understrege nogle af pointerne. Camilla afprøver forskellige praksisser, blandt andet med at eleverne skifter plads hveranden måned, at de selv giver ordet videre, når de er færdige med at tale og forskellige andre udmærkede strategier. 5.b reagerer nogenlunde hensigtsmæssigt på Camillas tiltag, men man kan ud fra beskrivelserne få den mistanke, at 5.b ikke har mange udfordrede elever, at der ikke er inklusionsbørn i klassen. Det kan betyde, at undervisningsdifferentiering eller dialog har betydeligt bedre betingelser, end det ville være tilfældet i en klasse med bare to eller tre særligt krævende elever. Spørgsmålet er om de tidsmæssige ressourcer altid er til stede?

Per Fibæk Laursen

Med bidrag af Camilla Agger Larsen

Dialog

– Realistiske ambitioner for folkeskolen

219 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: September 2017

Birte Strandby