En række danskere fortæller om livet uden børn. For nogen har det været et let fravalg. De har simpelthen aldrig haft trang til at få børn. For andre har det været en tung erkendelse af, at det ikke var muligt, og nogle har besluttet, at deres liv ville blive sjovere, mere bekymringsløst og mere frit, hvis de ikke fik børn.

Der er næsten lige så mange forskellige tanker om det at have børn, som der er interviewede i bogen. En del af de interviewede har tænkt over det at være den sidste i sin slægt, og det er angiveligt det der giver mest anledning til vemod, ikke selve barnløsheden som man i de fleste tilfælde kan vænne sig til at leve med. Flere af de barnløse har fuld speed på jobbet og rejselivet, og enkelte er lettede over ikke at skulle være forbillede.

Der er både par og singler blandt interviewdeltagerne; der er en psykolog og en præst, der tager sig af emnet sorg i forbindelse med barnløshed. Præsten fortæller, at erkendelse af barnløshed kan føles som om verden går i stå. Ligeledes er det præsten der understreger, at det at få børn af nogle ses som en pligt overfor slægten og samfundet.

En bedstemor fortæller, at to af hendes tre voksne døtre ikke vil have børn, og det giver hende en personlig sorg. Det får hende også til at tænke på, om døtrene vil blive ensomme, og om der måske vil blive annonceret efter pårørende, når de engang dør, og det lyder jo trist. Men ellers har de fleste af de barnløse i bogen både accepteret og omfavnet den skæbne de har fået eller valgt.

Det sidste led er god læsning, både for dem der er i tvivl om, hvorvidt de skal have børn, eller ikke bryder sig om børn og for dem, der betragter børn som en selvfølgelighed.

Det sidste led

– et liv uden børn

Marianne Christensen og Dorte Roholte

154 sider

mellemgaard

Udgivet: 2020

Birte Strandby