Efterfølgeren til Kadaverdoktoren har også Madeleine i hovedrollen. Hun ønsker at gå i sin fars fodspor og uddanne sig til retsmediciner, men universitetet og især medicinstudierne er næsten lukket land for kvinder, og kun ganske få professorer tillader kvinder på deres hold. Faktisk har man en forventning om, at kvinder på universiteterne hovedsageligt kommer der for at gafle en ung mand af god familie. Madame Curie, der er et af romanens historiske fixpunkter, har netop afsluttet sin uddannelse på Sorbonne, og det lykkes Madeleine med noget besvær at komme ind på det lokale universitet.

En anden af romanens historiske markører er Jack the Ripper, der huserer i London. Da man to gange på halvanden måned finder kvindelig med opsprættet underliv, stiger frygten for, at man også har fået en Jack the Ripper på det europæiske fastland.

Som Kadaverdoktoren ligner det en gotisk roman, men der er flere temaer, som Ann Radcliffe næppe ville have berørt. Eksempelvis diskuteres, om homoseksualitet nu virkelig skyldes en biologisk fejl, og om videnskaben virkeligt kan affærdige religionen. På det mere ydmyge plan har den første Remington-skrivemaskine set dagens lys. Alt i alt forvaltes den historiske baggrund overbevisende.

Madeleine er en progressiv dame og særdeles handlekraftig, når det drejer sig om at opklare mord. Opklaringen af mordene på de unge kvinder kræver en særlig åben tilgang, for også morderen er progressiv. Midt i opklaringen må Madeleine kæmpe med både sin professor på universitetet og med sin forlovede, der pludseligt støder på uoverstigelige vanskeligheder. Men hun viser sin integritet – og hvordan man bruger en korsetstiver som værktøj.

Lene Kaaberbøl

308 sider

Modtryk

Udgivet: 2013

Kriminalroman