I Blaine, Oregon, bliver 15-årige Shep skudt og dræbt af en indbrudstyv. Det slår næsten hans familie ihjel samtidigt, og i lang tid magter forældrene kun at fokusere på hadet til ham, der skød, Daniel Robbins. Samme Robbins pågribes, dømmes til døden og tilbringer de næste mange år på dødsgangen, mens familien venter på retfærdigheden i en grad, så de næsten overser det barn, de stadigt har, lillesøsteren Bliss.
Endelig modtager fængselsinspektør Mason brevet med Robbins’ dødsdom, men det bringer ikke familien den ro eller lettelse, de havde forventet.
Og så viser det sig, at der måske alligevel var en fejlobservation, en misforståelse, dengang Shep blev skudt. En velbevaret hemmelighed der kunne have påvirket fordelingen af sorg og straf på en lidt anderledes måde.

Synsvinklen skifter mellem familien i firserne og den tænksomme Mason i 2004 – 2005, der ud fra sin egen baggrund kan sætte sig i de dødsdømtes vilkår og tankegang.

Tragedien, der usentimentalt og brutalt trænger sig på i langt den største del romanen, er fantastisk og frygteligt formidlet – så intenst, at forfatteren på det nærmeste tvinger læseren til at medleve en udmattende sorg.

Det er samtidigt en roman, der giver god mulighed for at overveje nuancerne mellem retfærdighed og hævn, og det er overraskende også en fortælling om fordomme, der så sent som i firserne styrer en familie og understreger et sammenhold, der dog på ingen måde forhindrer familiemedlemmerne i at være dybt ensomme. Men værst af alt handler det om grundlæggende magtesløshed.

Romanen man bør læse, hvis man virkelig trænger til at græde igennem.
Naseem Rakha

Oversat af Hanne Steinicke
336 sider
Kastaniehøj
Udgivet: November 2009

Birte Strandby