Historien om hvorfor to danske søfolk blev holdt som gidsler af somaliske pirater i mere end 800 døgn.

Med til historien hører, at man – danske rederier og den danske regering – var bekendt med piraters tilstedeværelse i Adenbugten i Det arabiske Hav. Det er ikke noget nyt fænomen. I begyndelsen af firserne var der også pirater, så danske containerskibe der lå på reden ud for blandt andet Lagos, Nigeria sejlede op til 40 sømil ud hver nat for ikke at blive bordet af pirater i små hurtigtgående motorbåde. Men hvor de afrikanske pirater oftest var ’små selvstændige’, så er de somaliske inddelt i magtfulde klaner og dyrker udover overtagelsen af skibe også i stort omfang kidnapning, der tydeligvis er ganske indbringende. Desuden gør de oftest det, at de annekterer hele handelsskibet og anvender det som moderskib.

De fleste har hørt om den sejlerfamilie på fem, der blev kidnappet, flere danske småcoastere har oplevet pirateriet på klos hold, og det er også det de to danske og fire filippinske søfolk på Leopard udsættes for udover lange besværlige forhandlinger, inden de frigives igen.

Et af problemerne var, at rederiet Shipcrafts kaskoforsikring ikke omfattede krigsdækning eller kidnapning, skønt skibet Leopard sejlede med våben i et piratområde. Der var en vagt om bord, idet såvel rederiforeningen som Justitsministeriet siden 2011 accepterede bevæbnede vagter på handelsskibene, men Justitsministeriet accepterede ikke, at danske soldater tog den tjans, så de tilgængelige vagter kom fra selvbestaltede firmaer, og nogle af vagterne havde dobbelt dagsorden og direkte samarbejde med piraterne.

Bogen beskriver minutiøst hændelsesforløbet, og de forhandlinger man har kendt til. Det er så vidt vides den eneste samlede fremstilling, der findes, og den er lidt drøj at komme igennem, dels fordi nogle ting udpensles rigeligt, som når der tilføres overflødige detaljer: … i stuen med de mørke lædermøbler og den åbne pejs. Og sproget er ganske mærkeligt i sin tilnærmelse til maritime udtryk: De tre skibe lignede hinanden som søstre. Er de så søsterskibe? (De to er i hvert fald). Desuden anvendes udtrykket: Det sejler godt i søen for … Måske den maritime udgave af: Det går godt for…? I stedet for at bruge udtrykket hjælpemotor står der hjælpemaskine. Det er ikke ukorrekt bare upræcist. At bogen så har eksistensberettigelse som talerør for historien er en anden sag.

Eva Damsgård

236 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2013