‘… det uendelige kaos ethvert liv er og … hvor udsøgt en kunst det er at være i stand til at udtrykke det i en enkelt fuldkommen figur’

Efter automobilvæddeløbet Versailles – Madrid 1903 bygger Ultimos far et automobilværksted ude på landet et sted i det nordlige Italien – tre år før den første bil kommer forbi. Alligevel er han aldrig i tvivl, og det er Ultimo heller ikke. Og så kommer bilen, dvs. en bilist uden bil for bilen er løbet tør for benzin. Heldigvis er Ultimos far så forudseende, at han som den eneste i en omkreds på 100 km ligger inde med masser af benzin. Og hermed begynder eventyret med bilen og banen for Ultimo og hans far. For faren er det bilen og dens indre, men for Ultimo er det racerbanen, banen, bevægelsen.

De følgende kapitler springer i tiden og fortællerne, således inddeles Ultimos liv i 1. verdenskrig, mødet med Elizaveta, russisk prinsesse og mytoman – i hvert fald i sin dagbog, og i det efterfølgende kapitel køber han den jord, der skal blive til en racerbane. I sidste kapitel eftergør den aldrende Elizaveta ham kunststykket med racerbanekørslen.

Rygtet siger, at Baricco bruger musikken, når han skriver, og det kan være tilfældet her. Ikke kun fordi det første kapitel hedder Ouverture, men fordi der i romanen er fem satser, teksten er skrevet rytmisk med hensyn til afsnitinddeling, sætningslængde og gentagelser. Der er forskel på tempi i satserne, og en del af Elizavetas dagbog kunne ligne en libretto. Yderligere gør karaktererne på et tidspunkt som angivet i dagbogen, spiller efter noder så at sige. Om det er Rossini eller Verdi er til gengæld ikke sådan at afgøre, men mesterligt opbygget og fortalt.

Forfatter: Alessandro Baricco
Oversat af Jytte Lollesgaard
269 sider. 299 kr.
Forlag: Gyldendal

Birte Strandby