Flyvsk, malerisk fortælling om store glæder og stor sorg. Illustrationerne er ualmindeligt farverige og angiveligt inspireret af både Disney og H. C. Andersen fra den harmonikaspillende italiener i Lady og Vagabonden til Prinsessen på Ærten. Der er billeder på alle sider både helsides og hvor det er muligt at proppe noget ind ved siden af teksten. De detaljefyldte billeder udvider historien, så den bliver om muligt endnu mere spraglet og tivoliseret. Politichefen er til eksempel kun nævnt, ikke beskrevet i teksten, men illustreret som en mand til hest, slagteren har en gris på ryggen, og byens borgere omfatter tre dykkere, der dukker frem fra torvets springvand og en ældre cerutrygende dame på et skrydende æsel.

Teksten fylder relativt meget, lixtallet er ikke indstillet på begynderlæsere, og måske fungerer bogen bedst med højtlæser, for der er mange figurer/ting der kan diskuteres.

Også sproget er spraglet, og især de navne personerne giver hinanden: Ællingeblomst, min egen lille brombærostemad, min kære perlemorsmuslingekone (a propos lixtal). Men er historien for vild og for usandsynlig, så er det særeste alligevel at hovedpersonen, Josephine på måske ca. fem – seks år, elsker bladselleri og oliven.

Josephine er med sine forældre i Paris. De nyder livet og går i byen på madudflugt. Da de kommer tilbage til hotelværelset, er Josephines sutteklud, hendes bedste ejendel, forsvundet. Alle på hotellet forstår øjeblikkeligt, hvor alvorligt det er – og alle leder – i hele byen. Heldigvis findes suttekluden i god behold, og et større følge med hotelinspektøren i spidsen bærer den op til Josephines hotelværelse. Enestående serviceniveau på det hotel.

Josefine Passer

Illustreret af Lisbet Winther

48 sider

mellemgaard

Udgivet: 05.10.2015