Når krimier er skrevet af mænd, så er der en god mulighed for, at vores hovedperson er en midaldrende mand, der i øvrigt efterstræbes af unge, smukke kvinder. Han viser aldrig selv den indledende interesse men står afventende, indtil pigen kaster sig over ham. Hvad der helt præcist skulle få ganske unge piger til at jage midaldrende mænd – udover måske penge, som hovedpersonerne sjældent har for mange af – er til gengæld aldrig helt klart, og som læser må man bare acceptere, at nogle ting er anderledes i krimierne univers end i den virkelige verden. Altså, vi har en hovedperson. Han hedder Lars og han er berider. En sjælden gang påtager han sig opgaver i forbindelse med internationale forbrydelser, og det er netop en sådan han har nu.

Jobbet foregår i Palermo, hvor et beriderjob skal bringe Lars tættere på mafiaen, der angiveligt har forbindelse til to mord. Lars anskaffer sig et par ekstra identiteter, påbegynder sit nye arbejde, og fluks flyttes fokus til hestene. På et tidspunkt sniger bøller sig rundt med injektionssprøjter i hestestalden, og det er ikke for at give hestene penicillin. Ret hurtigt udvikler det sig til en bedre Bond-krimi, og der forekommer både håndgranater, trotyl, og maskingeværer udover slåskampe og som nævnt unge sild med forkærlighed for midaldrende mænd. Way to go, James Bond.

Sagen viser sig at have internationale dimensioner. Krimien har et fornuftigt tempo, men det er ikke helt let at holde fast i den røde tråd, og det er slet ikke let at holde fast i beriderjargonen med klasser og nedslag.

Thorvald Lygum

250 sider

mellemgaard

Udgivet: Oktober 2014