Vi kan vist alle nikke genkendende til det med at have haft et fag i skolen, som vi på forhånd fandt kedeligt eller uinteressant, men som på magisk vis blev gjort levende og spændende, fordi en engageret undervisers store betagelse af sit fag simpelthen smittede af på os.
Sådan forestiller jeg mig, at Den Rullende Kanon kan virke på læsere, som ikke allerede interesserer sig særligt for lyrik.

Værket emmer af redaktørernes store kærlighed for digtning og det er svært ikke at lade sig rive med af deres æstetiske ekstase, når man bladrer rundt mellem yndlingsdigtene, der introducerer os til et bredt udsnit af historiens litterære kæmper, men som også gør plads til den nye generation af digtere såsom Yahya Hassan og Cecilie Lind. Vi snakker altså lyrik fra I.P. Jacobsen til Bob Dylan og mere eller mindre alt derimellem – der er selvsagt noget for de fleste.

Digtenes rækkefølge er uden nogen synlig sammenhæng, andet end noget som Ib Michael i sit efterskrift kalder for sværm-intelligens. Som han forklarer: ”Det enkelte bidrag til hele samlingen bliver simpelthen beriget af de sammenhænge, som er skabt i litteraturen gennem årtusinder”.
Michaels betragtning vækker genklang i læsningen af antologien. Digtene synes at tale sammen indbyrdes på tværs af landegrænser og tidsaldre. De belyser og stiller samtidigt spørgsmål til hinanden, men oftest prøver de essentielt med ord at indfange det, der er mest ubegribeligt ved at være menneske i verden.

Alle digte af udenlandsk herkomst er efter redaktørernes bedste evner og sproglige kompetencer oversat til dansk. Man kan, og med rette, sætte spørgsmålstegn ved om det giver mening at læse oversat lyrik hvor så meget af meningen ligger i de enkelte ordvalg, som sjældent lader sig oversætte med fyldestgørende resultat.
Men Den Rullende Kanon er fuld af flotte digte – oversatte eller ej – som blandt meget andet kan skabe nysgerrighed hos den enkelte læser, der som følge måske sætter kursen mod digternes originale tekster og sprog.

Antologien vil pryde bogreoler i ethvert hjem. Det er et værk, der kan tages frem igen og igen, og ét du kan læse forfra og bagfra. Den vil glæde enhver garvet lyrik-elsker, og samtidig fungere optimalt som introduktionsværk, for personer som blot er nysgerrige på at finde ud af, hvad det egentlig er det kan det der digtning. Ib Michael kalder det ’et afmagtens sprog’, men der må jeg erklære mig uenig, jeg vil snarere kalde det et magtens sprog. Et der netop hæver sig over afmagten ved at sætte billeder på den og indfange den i beskrivelser. I hvert fald er antologien mægtig og digtningen ligeså!

Og hvis du er på jagt efter nye bidrag til dine eksisterende yndlingsdigte og digtere, så er Den Rullende Kanon et rigtig godt bud på en ny inspirationskilde.

En hel masse anbefalinger lyder hermed fra undertegnede!

Den Rullende Kanon – en antologi af yndlingsdigte
Redigeret af Ib Michael og Thomas Boberg
242 sider
Forlaget Arabesk
Udgivet 2017

Anmeldt af Tea Stræde Spile