I de lande, hvor kommunisterne kan operere legalt, bør man fra tid til anden …rense partiet for indsnigende småborgerlige elementer.

(Uddrag af medlemsbetingelserne fra Kommunistisk Internationale, 1920)

Skal man tro ‘Den røde underverden’ – og det skal man, for den er særdeles veldokumenteret – så har Skandinavien, og ikke mindst København, været rene banegårde for kommunistiske kurerer med penge, pas og planer.

Pengene skal blandt andet bruges til at bekæmpe de store socialdemokratier der angiveligt er den værste fjende for kommunismen, fordi socialdemokraterne står vagt om det borgerlige samfund. Selv ikke nazismens opståen får umiddelbart held til at rokke ved den overbevisning.

Den røde underverden begynder efter Første Verdenskrig. Angiveligt går vejen mod det kommunistiske gennembrud gennem tre stadier: først bolsjevikkernes revolutionsforsøg i Rusland 1917, dernæst en stabilisering af kapitalismen, hvorefter denne isme vil miste fodfæstet og kommunismens budskab trænge igennem til folkemasserne.

Optakten til verdensrevolutionen koster, og der er en livlig trafik gennem København med midler der skal bruges til at støtte kommunister i andre lande fra Mexico til Japan. Efter 1933 får nazismen fremgang, og det bliver vanskeligere at være kommunist. I Københavns Politis Afdeling D stiger antallet af politiske elementer der skal holdes øje med fra 13.000 til 50.000 i løbet af 30’erne.

Der ligger grundig research bag Den røde underverden, der er meget billedmateriale – incl. politiets fotografier af kommunister i Danmark, og det er i øvrigt ikke let at få overblik over alle de mennesker der har været involveret i det hemmelige, kommunistiske arbejde. Enkelte er trukket frem som for eksempel Signe Sillén, der leder operationerne i den svenske hovedstad. Hun bliver senere fjernet fra posten, fordi hun er for åbenmundet. I modsætning til sin chef henrettes hun dog ikke, men bliver i stedet ansat som højskolemedarbejder. på en kommunistisk højskole i Sverige.

Der er flere personer med en kendt historie, og der er også beretningen om en likvidering på Amager af en estisk kommunist, der angiveligt forrådte den kommunistiske sag.

Det er forbløffende, hvad forfatterne har kunnet kortlægge, og endnu mere forbløffende hvad der har været af aktiviteter. Der gøres et stort arbejde ud af hemmeligholdelsen af aktiviteterne, skønt kommunistisk aktivisme ikke blev ulovlig, før efter 1933. Netop hemmeligholdelsen har måske været en af grundene til den afstand der opstår til kommunismen, og det kan under alle omstændigheder fastslås, at kommunismen aldrig blev et hit, men tværtimod grundlagde den frygt der banede vejen for nazismen.

Hvordan Første Verdenskrig blev til russisk borgerkrig og derved fortsatte dominoeffekten kan man læse om i Fra verdenskrig til borgerkrig af Claus Bundgård Christensen, Martin Bo Nørregård og Niels Bo Poulsen.

Den røde underverden

Morten Møller, Niels Erik Rosenfeldt, Jesper Jørgensen

414 sider

Gyldendal

Udgivet: 2019

Birte Strandby