Femte bind af Den store djævlekrig, der egentligt sluttede i 2010. Serien består af Djævlens lærling (2005), Dødens terning (2009), Den forkerte død (2009) og Ondskabens engel og nu bind fem – ondere end nogensinde.

Filip er i menneskenes verden. Der er gået halvandet år siden klassekammeraten og vennen Søren blev dræbt i en bilulykke. Filip har været en tur i helvede og stået i lære hos djævlen. Han er ikke længere klassens flittige, gode, velopdragne elev. Han har fået særlige evner, for eksempel kan han gå på vandet, men det må man naturligvis ikke, og slet ikke i skolens svømmehal.
Både hans mor og hans lærere er bekymrede over hans udvikling. Filip er også selv bekymret, og før han når at opdage hvad der er galt, er han tilbage i Helvede – hentet af Gud.
Det lykkes ham at finde veninden Satina, og de to oplever en vis harmoni mellem afhuggede hoveder, lig og tortur; med Hel fra nordisk mytologi og Gustav Wieds Ædedolkenes klub i en særlig ondartet udgave til at minde Filip om, at fråseri var den eneste dødssynd han aldrig nåede at begå. Samlet set er helvede så grufuldt, at selv Dante var blevet chokeret. Dante er i øvrigt leverandør af skærsilden i Filips helvede. En særlig interessant afdeling, der ikke berøres i Bibelen, er Klasseværelset, hvor dem der ikke opførte sig ordentligt i skolen står lænket til hinanden og skriver ’Jeg gør det aldrig mere’ på tavlen.

Romanen er fyldt med gru og gys, religion, mytologi og Filip møder såvel Lilit som Jesus på sit helvedeskrydstogt, så der er alt, hvad et gru-hungrende barn kan ønske sig plus stof til religionsundervisningen.

Kenneth Bøgh Andersen

294 sider

Høst & Søn

Udgivet: 15.09.2015