Nok en krimi i serien med politiinspektør Knutas og kollega Karin på sporet af en morder. Journalisten Johan der også er fast birolleindehaver i Jungstedts krimier er til gengæld gået på barsel, og kæmper for at koncentrere sig om hjemmebanen, selvom jobbet trækker heftigt i ham.

’Den dobbelte tavshed’ har en fornem spændingsopbygning med en glimrende præsentation af bedre svensk borgerskab: Tre modne par der sammen tager på udflugt til Fårö, hvor Ingmar Bergman boede. Man følger parrene, især kvinderne, Andrea der elsker sin mand Sam, Stina der gerne vil finde tilbage til sine rødder og Beata, der går efter alt, hvad der har en puls. Der er små uoverenstemmelser, men stort set er stemningen positiv og der festes igennem om aftenen. Men da Andrea vågner om morgenen, er Sam forsvundet. Sidenhen viser det sig, at også Stina er blevet væk.

Knutas og co. tager de tre par i nærmere øjesyn, og nogle overraskende hemmeligheder bliver lukket ud af skabet – her afviger krimien fra de fleste andre nyere krimier, idet hemmelighederne hverken har noget med trafficking eller handel med narkotika at gøre. Det giver krimien en interessant drejning, men ellers er slutningen lidt flad i forhold til den spænding, læseren i mellemtiden er blevet skruet op til.

Personfremstillingen er god og overbevisende, og man får masser af føling med især Andrea, Stina og politidamen Karin. Og så bliver man alligevel overrasket.

Som det er trenden i tidens krimier, følger vi i glimt morderens tanker. Det giver en ide om motiv, men virker i øvrigt forstyrrende i forhold til handlingen.

Mari Jungstedt

Oversat af Kamilla Jørgensen

332 sider

People’s Press

Udgivet: 11.06.2012