Sydfyn i gamle dage. Helt præcist under Frederik den 7. og lige før Grevinde Danner. Den hårde og desillusionerede adelsdame, Susanne Brahe, kaster sin blå safir væk. Det var en gave hun fik af sin far. Ringen skulle beskytte hende mod ondt, men måske har den i virkeligheden beskyttet hende mod godt. I hvert fald føler hun lettelse, da hun smider den væk, og med dværgen, Ludvig Ambrosius Larsens hjælp finder hun en tilværelse, der går op i andet end materiel udstaffering til glæde for blandt andre hendes tjenestefolk og hendes slave. Ringen derimod vandrer videre, den bliver fundet, givet og stjålet, og det ser faktisk ud til, at den bringer lidt lykke undervejs.

Bødlen Ketil oplever også de store forandringer, for han opdager, at det er i modstrid med Guds bud at slå ihjel. Og for en omhyggelig og pligtopfyldende bøddel er det næsten det værste, man kan få at vide. Ketil dropper gerningen og vandrer ud på vejene, og i følgeskabet med soldaten lærer han ikke blot noget om de ti bud, men også lidt om Robinson Crusoe, og bliver derved et bedre og lykkeligere menneske. Selvom han ikke længere er i stand til at forsørge sin familie som bøddel.

Fortællingen er lidt fantastisk på udsatte steder eksempelvis med hensyn til dværgens egenskaber, men tidsmæssigt velanbragt midt i fornuftens og oplysningens ungdom – her er bødlens overvejelser repræsentative for diskussionen mellem oplysning og religion – og hvad angår sted smukt anbragt mellem Broby og Faaborg.

En moralsk og opbyggelig lille historie om evige sandheder skrevet i et levende og medrivende sprog.

Forfatter: Vibeke Arndal
221 sider.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Birte Strandby