Den anden roman i trilogien fortsætter, hvor den første – Den andalusiske ven – slap: Sygeplejersken Sophie tager sig af Hector Guzmans mafiaorganisation og prøver at dække over, at Hector ligger i koma. I den forbindelse tager hun en del beslutninger, der ikke har meget med sygeplejejobbet at gøre men måske nok er relevante i forbindelse med organiseret kriminalitet.

En stribe af mord begynder med et bombeattentat mod Guzmans bror. Dernæst finder et dobbeltmord sted. Sophie er oppe imod flere andre mafiaorganisationer og især tyske Hanke er en farlig modspiller. Efter et overfald i sit eget hjem bortføres Sophies handicappede søn, Albert. En eftersøgning indledes og efter en redningsaktion finder man ikke Albert men en jævnaldrende dreng. Sophie leder efter sin søn og kommer i nærkamp med forbryderverdenens tunge drenge. Udover Sophie følger man Tommy der er hyperaktiv lejemorder med en dødssyg hustru og to døtre. Og politiet repræsenteres af Antonia og Miles. Miles er tiltrukket af en smuk stripper, og indleder en hævnaktion mod hendes tidligere kæreste, der har banket hende.

Dialogerne er gode, spændingsmomenterne hyppige, og alle karakterer er menneskeligt sammensatte og troværdige med alle deres fejl, mangler, ambitioner og hver deres fortid, som også berøres i flere tilfælde. Det er en af romanens forcer, at mennesker netop fremstilles så komplicerede og ikke blot er enten skurke eller helte, venner eller fjender.

Desværre er det ret vanskeligt at få overblik over personerne, der er hyppige sceneskift, og vi følger karaktererne både professionelt og privat. Romanen foregår på flere lokaliteter, men det meste af handlingen finder sted i den svenske hovedstad.

Alexander Söderberg

Oversat af Michael Krefeld

404 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 20.03.2015