Simone de Beauvoir skrev ‘De uadskillelige’ allerede i 1954, men den er først blevet udgivet i 2020. Franske anmeldere kalder romanen for den manglende brik, og mener dermed at baggrunden for de Beauvoirs blik på kønsroller og lighed afdækkes her. Romanen skrevet over et levet liv, Beauvoirs veninde Zaza der døde som 21-årig.

Sylvie er jeg-fortæller. Hun er barn af det højere borgerskab, velopdragen og nummer et i sin klasse i den nonnestyrede pigeskole. En dag dukker Andrée op i klassen, livlig, intens og frigjort. De to bliver veninder, og for Sylvie er venskabet en stor og vigtig kærlighed. De udfordrer hinanden mentalt, og Sylvie flytter sig langsomt væk fra sin rolle som pæn, velopdragen pige. Hun er ikke længere så sikker på, at hun tror på Gud, og venskabet med Andrée vejer tungere, end noget skolen kan byde på.

Andrée på sin side har været forelsket i Bernard siden hun var femten, og han i hende. Da de unges familier er enige om at forbyde forholdet, bliver Bernard sendt væk, og Andrée er tæt på selvmord. Siden begynder begge pigerne på Sorbonne, og Andrée møder Pascal, men også her har familierne nogle forbehold, og Andrée bliver igen spærret inde af religion og konventioner i det katolske bourgeosi. 

Sylvie lever fuldt og helt med og for sin veninde, men er en klart mere robust karakter, der selv kan finde vej ud af et restriktivt miljø.

En hjerteskærende fortælling om venskab, kærlighed og mangel på frihed i et landskab der ligger mellem Unge Werther og Brideshead.

De uadskillelige

Simone de Beauvoir

Oversat af Birte Dahlgren og Lilian Munk Rösing

Efterskrift af Lilian Munk Rösing og Silvie le Bon de Beauvoir

205 sider

Gyldendal

Udgivet: November 2020

Birte Strandby