Merlyn har fået ansvaret for at holde orden i eventyrene, og han kontakter de syv dværge for at få hjælp. Det er dem fra Snehvide og de syv små dværge, men de hører ikke så meget til Snehvide længere, og de er heller ikke så små af dværge at være.

Merlyn lover dem en magisk øltønde, når de har udført tilstrækkeligt mange opgaver, og efterlader en krystalkugle og en stav hos dværgene. Krystalkuglen fungerer som telefon, når Merlyn uddelegerer opgaver, og staven er en rejsestav, der kan bringe folk rundt.

Snart efter Merlyns besøg får dværgene de første opgaver: De skal forhindre prinsen i at kysse Tornerose, fordi hendes krop er overtaget af et uhyre, der vil kaste sig over prinsen efter kysset. Dernæst skal de låne en gammel dame et par briller, så hun kan se, at hun ikke behøver at fodre så meget på sin allerede fede kalv. Og i eventyret Fyrtøjet skal de sørge for, at den lille dreng ikke når frem til soldaten med fyrtøjet, og de skal også hindre Arthur i at trække sværdet op af stenen.

Dværgene går på opgaverne med krum hals, men resultaterne bliver lidt sære. Den gamle dame, der låner briller af en af dværgene, viser sig at have spærret Hans og Grethe inde og med brillerne ser hun nu, at Hans er fed nok til at blive ædt. Soldaten modtager ikke fyrtøjet på vejen til sin hængning, Tornerose bliver ikke kysset. Det viser sig, at nogen snyder dværgene og modarbejder Merlyn. Spørgsmålet er, om dværgene kan nå at rette op på det rod, de får lavet.

Fantasifuld fortælling især for børn. Der er meget humor, og masser af handling. Sproget irriterer lidt – kan Merly være betuttet?

Slutningen er en anelse langtrukken, og Tornerose bliver skuffende gift med en af dværgene.

De syv dværge – Et eventyrligt rod

Kasper Lapp

278 sider

mellemgaard

Udgivet: 05.10.2012

Fra fem år og op

Birte Strandby