Kim Leine skriver igen fra Grønland, året er 2025, det er sommer og solen går aldrig ned. Der er krig i Europa, men endnu er der fred i Grønland.

Romanen strækker sig over et døgn, og har et sygehus som centrum. Vi møder overlægen, som er sin kone utro, den tyske turist som har brækket begge ankler efter et fald i fjeldet, portøren med den syge kone og en skizofren patient, som stikker af fra sygehuset.

Endnu er krigen ikke nået til Grønland, – kun tv-skærmens billeder af ”ødelagte byer, flygtninge, pigtrådslejre og radmagre fanger” vidner om krigen i Europa. I Grønland diskuterer man selvstændighed, løsrivelse fra Rigsfællesskabet med Danmark eller ej. De fleste fangere har skudt sine hunde, for sneen er væk det meste af året, så der er ikke længere brug for dem. Men trods fraværet af krig balancerer alle i romanen på kanten af katastrofen; undergang, ulykke eller død.

Synsvinklen skifter, på stafetagtig vis, snor sig fra ét menneske til et andet, skifter som oftest ved en berøring imellem dem, og kommer på denne måde omkring alle romanens karakterer, som alle spiller en rolle i handlingen. Ved at brede synsvinklen på denne måde, opnår man som læser et godt overblik over handlingen. Man holder vejret bogen igennem, for der er så meget på spil, livet er skrøbeligt, så meget kan gå galt en helt almindelig hverdag, i en bygd i Østgrønland. Den panoramiske fremstilling betyder dog, at karakterbeskrivelserne bliver noget overfladiske, og dialogen får af og til karakter af triviallitteratur. Men på trods af disse ”bivirkninger” af fortællestrategien, er bogen en anbefaling værd.

Romanen er ikke et stort værk med klassikerpotentiale som nogle af Kim Leines tidligere udgivelser. Han har i et radiointerview fortalt, at han skrev bogen på ca. 14 dage. Han havde fået bestilling på et essay, men arbejdet greb om sig. Resultatet er altså denne roman, som trods skønhedsfejl er spændende fra start til slut. Kim Leine har som altid en god historie at fortælle, han har noget på hjerte, og man læser romanen i ét stræk.

De søvnløse

Kim Leine

Gyldendals Forlag
204 sider
Udkommer 30/4 2016

Anmeldt af Maibritt Lindblad