Uagtet korrekturlæsningen er middelmådig – fejl i hans/sin, Dem og Deres med lille forbogstav, børn der hedder skiftevis Johan og Henrik, Elise og Eline, og hvad der er mere forvirrende: Et utilsigtet skift mellem jeg-fortæller og tredjepersonsfortæller – så er der her et rigtigt godt billede af tiden fra tresserne frem til firserne med vægt på det at være arbejderbarn med ambitioner i et miljø, hvor facaden og det materielle har førsteprioritet.

Holger har let ved matematik og fysik i skolen, og der er udsigt til en realeksamen, ikke mindst bifaldet af læreren Preben Ramløv, der med udtalte sin foragt for verset: Ved jorden at blive det tjener os bedst, overbeviser Holger om, at der findes andre muligheder end fabriksarbejde. Med morens mellemkomst begynder Holger velopdragent sin oplæring i en bank. Tyranni og mobning i bankens afdelinger går i stort omfang ud over Holger, og han tvivler hele tiden selv på, om det er den vej, han ønsker at gå.

Senere uddanner han sig til revisor og påbegynder en lang karrierevej. Tilværelsen både beriges og belastes af barn og af en hustru, der har tydelige materielle ambitioner, og det kommer til brud og nyt ægteskab og nye børn.

Holgers udviklingsrejse fænger, fordi han kan se sin afmærkede bane men ikke rigtigt magter at gøre noget ved den – et skift fra bank til revision er ikke banebrydende. Samtidigt påvirkes han og familien af tidens bølger, og det ungdomsoprør han betragter mildt overbærende, får også en betydning for ham. Romanen belyser tressernes hykleri, men fastslår også, at livet på arbejdspladserne er blevet bedre siden 1960.

De fine

Hans Winkel
260 sider
Forlavet Ravnerock
Udgivet: 11. november 2012

Birte Strandby