Hvordan er det egentligt at være en ny baby og blive passet af en par begyndere, morkæmpen og farkæmpen?

Skal man tro jeg-fortælleren i denne bog, er det ret udfordrende, ikke mindst fordi de to kæmper ikke har meget styr på kommunikationen med babyen. I hvert fald er det tit nødvendigt at skrige ad dem, fordi de konsekvent begår fejl. De er ikke så kvikke.

I 20 historier får vi genfortalt nogle af de kampe der er med kæmperne. For eksempel er der forræderiet, når babyen skal vaccineres for første gang. Smilende og omsorgsfulde sidder de, lægen og morkæmpen, mens de øver vold på barnet.

Med overlegen intelligens fortæller babyen om de dumme kæmpers adfærd:

‘Du er klar over, at den slags fordummende fjernsyn smelter din hjerne, ikke?’ kommenterer jeg … ‘Du skulle hellere tænde for den glimrende og skarpe samfundssatire, Teletubbies.’

Historierne handler også om, hvordan det er at begynde i vuggestuer, og hvordan man kan styre forældre med de midler, man nu råder over. Der er samtidigt en heftig udveksling med de andre babyer om kæmper, om nuttethed, og om det spændende og næsten uopnåelige slik, som kun een baby i vuggestuen har prøvet.

Begge kæmperne er lidt tilbagestående, de opfører sig irrationelt og er sommetider tæt på at blive sat til salg, farkæmpen dog hyppigere end morkæmpen.

Historierne henleder tanken på filmen Look Who’s Talking, og der er naturligvis en vis underholdning i at baby uophørligt kritiserer forældrene og deres sære handlinger.

Humor er et super krydderi, men når det skal bære en hel bog, bliver det hurtigt for meget, og i længden er det trættende at høre baby udtale sig om forældrenes dumhed og egne overvejelser.

De dumme kæmper

20 historier om mine umulige forældre

Christian Klitholm

144 sider

LitteraTurpasset

Birte Strandby