Der er god grund til at ønske Anna Grue tillykke med hendes første novellesamling. Det er et helstøbt arbejde i en hel anden genre, end vi er vant til fra fr. Grues hånd, men hun slipper rigtig godt fra skiftet.
I novellerne får læserne en række billeder af almindelige danskere i en række forskellige situationer, hvor vi oplever, hvordan interaktionen mellem mennesker er bestemmende for de enkelte personers udvikling og skæbner.
J-P Sartres sentens om at ‘Helvede er de andre’ driver værket. Uanset om personerne i novellerne bliver irriterede på deres omgivelser, er bange for dem eller er totalt trætte af den daglige trummerum, så formår Grue at gøre deres problemer interessante. Man får indtrykket af, at vi alle sammen kender nogen som ligner de forskellige optrædende – jeg kan i hvert fald genkende mange af typerne fra mine omgivelser. Netop fordi problemerne er hverdagsagtige er det nemt at sætte sig ind i situationerne, og novellerne er skrevet så tæt, at det føles som om man kommer til at kende dem temmelig godt novellernes begrænsede længde taget i betragtning.
Et andet interessant og gammelkendt fif ved novellesamlingen er den løse sammenhæng mellem historierne. Hovedpersoner fra en novelle dukker ofte op som bipersoner i andre af novellerne, så man kommer til at følge nogle af skæbnerne til dørs.
Titelnovellen ‘De andre’ er en ganske finurlig fortælling om en kvindelig forfatters fjorten dage på et skriverefugium i Frankrig. Her spidder Grue mange typer i det danske åndsliv samt dennes periferi. Det viser sig at blive temmelig ødelæggende for forfatterens projekt, da hun begynder at tale med de andre gæster, på en helt anden måde end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, selvom det alligevel lykkes for hende at få vredet noget positivt ud af situationen.
Den unge skolepige som flytter fra Birkerød til Jylland støder ind i fremmedgørelsens problemer, og hun må kæmpe med den eksileredes oplevelse af at befinde sig i limbo mellem to steder uden at kunne føle sig rigtig hjemme nogen af stederne.
I de to ‘Ude af sync…’ -noveller møder vi den unge pige der netop er blevet færdigt med sit designstudie og fortvivlet søger et job. Det udvikler sig til en spidsfindig historie om manglende kommunikation, og hvordan ligegyldighed over for andre egentlig kan være ganske katastrofal. Om hvorledes initiativ og hævnfølelser tilsidst fører til opløsning, og retfærdighed ikke skal forventes at findes i tilværelsens mange blindgyder.
Det var en fornøjelse at læse novellerne, og opleve hvordan forfatteren lykkes med at gøre hverdagen interessant og nærværende, og afsløre den voldsomme indre dramatik, som den gemmer sig under de polerede overflader. Godt gået Grue.
Forfatter: Anna Grue
240 sider
Politikens Forlag
Udg.: 26.01.2012
5 glober
Jan Vandall