En meget usædvanlig krimi med overraskende karakterer. Eksempelvis er det første gang bogvægten.dk er med på en rolleliste. Måske er betegnelsen krimi heller ikke helt dækkende. I hvert fald er offeret ikke dødt.
Men ellers handler det om en underkendt roman, nemlig Kvit, der som enhver nyudgivelse indsendes til Dansk BiblioteksCenter, der skal bedømme, om den skal bibliotekskatalogiseres.
DBC modtager ca. 17.000 bøger årligt, heraf bibliotekskatalogiseres de 10.000, og godt 4.000 heraf får en lektørudtalelse. Bibliotekskatalogiseringen er vigtig, fordi det er den der anbringer bøgerne i bibliotekernes udlån.
Kvit, der er den femte bog i en serie fik en negativ kommentar fra den eksterne konsulent, som DBC kontaktede, og dermed altså ingen bibliotekskatalogisering. Ydermere omtalte den eksterne konsulent hele serien negativt angiveligt uden at have læst de foregående fire bøger. Dermed kom hele forfatterskabet i disrespekt på grund af en enkelt udtalelse.
Det fik forfatteren til at gå i battle-mode, og der var faktisk noget at komme efter: Har man ret til aktindsigt i henhold til Forvaltningsloven? Kan man klage over DBCs afgørelse, og hvem korrigerer DBC, hvis der laves fejl?
Dirksen fik aktindsigt, men det gav ham alene skrivelsen fra den eksterne konsulent og ingen navne på hverken konsulent eller DBCs medarbejder. En sand brevstorm til alle relevante medspillere incl. politikere der måtte have indflydelse udløste ingen svar, men forfatterforeningen tog problematikken op, og en gruppe forfattere på NewPub har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport om lektørudtalelser. Et af problemerne ifølge foreningen og de mange nye forfattere, er at lektørudtalelserne oftest går til i forvejen kendte forfatteres forventede værker, mens debutanter typisk overses.
Der er meget der kan diskuteres. Naturligvis klarer Jussi Adler-Olsen sig glimrende uden lektørudtalelse, så måske burde lektørudtalelsen tilfalde en debutant i stedet.
Diskussionen er ret ny, og den vil på sigt nok medføre ændringer i DBCs regler.
En ting der kan undre er sætningen som konsulenten omtalte som dårligt sprog: ‘Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne, når han ikke gad koge æg.’
Hvorfor er netop denne sætning dårligt sprog?
Christian J. D. Dirksen
DBS-sagen
En dokumentarkrimi
175 sider
Forlaget Genspejling
Udgivet: 18.11.2016
Birte Strandby
Se mere på forfatterens hjemmeside: http://www.christiandirksen.dk/
Bogens forfatter har efter al sandsynlighed fat i noget af det helt rigtigt her. Jeg synes, at det i sig selv er et stort problem, når vi laver et menneskeskabt system, oven i købet for skatteydernes penge, hvor vi får nogle folk til at lege eksperter i noget som vi alle sammen godt ved, at her findes der altså bare ikke eksperter. Det her er ikke noget som man kan uddanne sig til, for der er ikke nogen facitliste i underholdnings-branchen generelt, det er jo ikke matematik eller atomfysik. Vi ved det alle sammen godt.
Nej virkeligheden er den, at bøger, musik og andet underholdning, er subjektiv. Ja det er lige så meget et spørgsmål om smag og behag som selve livet, og litteraturen afspejles jo netop i selve livet, og lektørerne er da også selv klar over dette.
Jeg synes også, at det er lidt synd, at bibliotekarene ikke har en lidt mere selvstændig holdning angående materialevalg.
Jeg har faktisk også en stærk mistanke om, at lektørerne har deres helt egne favoritter. De er jo også mennesker, og når noget ikke er fint nok til dem, så virker det som om, at det får en ordentlig tur i maskinen. Det minder lidt om den problemstilling som der engang var vedrørende pop-musikken i dansktoppen. For DR mente ikke, at musikken var helt fin nok til radioen. Det var først da vi fik radioprogrammet giro 413 hvor folk selv kunne vælge og bestemme hvad de ville høre, at musikken kom mere frem.
Det samme gør sig lidt gældende lige nu. For eksempel kan man tydeligt se inde på bogtjenesten mofibo og andre bogtjenester, at folk og målgruppen til diverse bøger, tit og ofte give superanmeldelser til bøger som lektørerne netop ikke kan lide. Brugerne ser nemlig tit og ofte efter helt andre ting, det er da også indlysende, for vi bliver jo ikke rørt af det samme, eller på samme måde. Så vi går heldigvis en mere rigtig og langt mere bred, mangfoldig, samt moderne fremtid i møde.