Selvhjælpsbog til mødre om døtre udgivet kort efter, at en svensk børnehave har proklameret, at man i håb om at udviske kønsforskelle fremover vil anvende ’hen’ i stedet for han og hun om børnene.

Det er ikke helt det, Eilenberger går efter, men en ændring i den stadigt tidligere voksengørelse/seksualisering af piger, hysteriet om deres kost, og forældrebegejstring for en lyserød tilværelse – kaldet pinkificering.

I den forbindelse inddrages moren som rollemodel og faren som støtte samt den magt pædagoger og lærere har i forholdet til børnene. For at få be- og afkræftet teorier har Eilenberger suppleret med ekspertudtalelser og referencer.

Oplægget virker fornuftigt og tiltrængt, men det er en ubegrundet påstand, at der ikke er plads til de piger, der ikke er til Britney Spears og Barbie, ligesom ’yndighedsfælden’ (= at piger bliver dummere i puberteten) vel ikke fungerer i disse tider, hvor pigerne strømmer ind på gymnasiet og de videregående uddannelser.

En kritisk gennemgang af pigebladet Olivia minder om ’Eva-analysen’ – analyse fra 1972 af damebladet Eva og antyder dermed, at pigerne i dag er, hvor kvinderne var for 40 år siden. Olivia er et ’dameblad’ opstået, efter at de 8-10-årige er blevet medieanerkendte som kapitalbehæftet målgruppe, og dermed medansvarlig for udformningen af pigernes univers inklusive shopping, spiseforstyrrelser og pinkificering.

Der er mange gode diskussionsoplæg i bogen, og der er mange ’moderlige’ betragtninger om’det lille menneske med den grotesk store taske på ryggen’, men der er også fyldstof og genbrug (Har du talt med dit barn i dag?) samt en tendens til at undervurdere forældrenes rolle i udviklingen.

Marianne Eilenberger

204 sider

Gads Forlag

Udgivet: 15.08.2011