Sjældent har en thriller haft en så læsermotiverende start. Allerede hjemme i familiehyggen får vi at vide, at det hele snart vil forandre sig. Til hvad? Hvorfor?

Vores hovedperson, Jason, er midt i madlavningen. Hans kone ser til, mens hun nyder et glas rødvin. Teenagesønnen tegner. Ren idyl. – Jeg elsker vores torsdag aftener. Jason forlader sin familie for kort at fejre en ven på et nærliggende værtshus, og det kommer til at betyde afslutningen på det liv og den verden, han kender. Da han forlader værtshuset bliver han truet til at følge med en for ham ukendt mand, og han får en indsprøjtning, der får ham til at sove. Da han vågner, er alt forandret. Jason er professor og forsøgsleder i forbindelse med eksperimenter udi kvantemekanikken. Han har opfundet en terning, der giver adgang til andre parallelle universer, og en kollega har fremstillet et drug, der nedbryder den firewall i hjernen der kun tillader oplevelsen af et univers.

Da hans medarbejdere vil debriefe ham, stikker han af og ender med at opsøge den kvinde der var hans kone i det første univers. Hun har ikke set ham i 15 år, men er ikke afvisende overfor hans tågede forklaringer om muligheden for multivers, Schrödingers kat og en femte dimension. Desværre kommer Jasons tidligere kolleger efter ham, og det får tragiske konsekvenser.

Sammen med en kollega flygter Jason ind i terningen, de stopper flere steder men møder trusler alle vegne. Det store spørgsmål er, om man kan styre, hvilket univers man skal lande i, og et andet spørgsmål er, hvad der sker, hvis flere Jason’er har ønske om at opholde sig i samme verden.

Det er højspændt, syret og opslugende læsning, hvor man sænker tempoet til sidst, for at romanen ikke skal slippe op for tidligt.

Man kan genkende noget fra Sofies verden af Jostein Gaarder, og man kan finde kvantemekaniske ligheder mellem romanen og filmene Lola rennt og Sliding Doors.

Blake Crouch

Dark Matter

Oversat af Mich Vraa

392 sider

Gyldendal

Udgivet: 16.06.2017

Birte Strandby