30 danske katastrofer fra 1897 til 2001 beskrevet kronologisk og ledsaget af mange fotografier.

Kapitlerne indeholder beretning om katastrofens opståen, omfanget og det efterfølgende redningsarbejde og en vurdering af, om der har været tale om menneskelige eller tekniske fejl samt om den eventuelle betydning for fremtidig sikkerhed:

Jernbaneulykken ved Vigerslev i 1919 var årsagen til, at der fremover blev anskaffet moderne redningsudstyr til togene, og at Statsbanerne ved fremtidige baneanlæg søgte at undgå, at vigtige togveje krydsede hinanden i niveau.

Skoleskibet København verdens eneste femmastede råsejler kunne sejle 15 knob under optimale forhold. Skibet oplevede både storme og isbjerge på sin rejse, og den sidste radiokontakt med skibet var den 22. december 1928. Trods ihærdig eftersøgning fandt man aldrig spor afKøbenhavn, om end rygtet talte om, at en redningsbåd der strandede ved Namibia måske kunne stamme fra København.

En anden skibskatastrofe var Hans Hedtofts forlis i 1959 . Under et uvejr ved Grønland stødte skibet sammen med et isbjerg. En tysk trawler sejlede mod den pejlede position – den opgivne viste sig at være 25 sømil nordligere – men skibet kom for sent, og det eneste man fandt senere var en redningskrans. Forliset fik betydning for vejr- og istjenesten i Arktis, og mulighederne for indsats til søs og i luften blev forbedret ved Kap Farvel.

Katastrofen er også beskrevet i Post & Tele Museets bog Søens skytsengle fra 2014 og mere uddybende i Skibet der forsvandt af Lars Halskov og Morten Halskov.

Skibskatastrofer er blevet sjældnere, selvom mange endnu husker branden på Scandinavian Star i 1990.

Men måske er vejrkatastrofer blevet hyppigere: Skypumpen i 1962 i Holstebro, stormfloden ved Esbjerg i 1981 og orkanen i 1999?

Rasmus Dahlberg

328 sider

Gyldendal

Udgivet: 26.09.2014