…defamiliarizing the familiar and familiarizing the unfamiliar

Som i Globalization – The Human Consequences udtrykker Bauman her sin bekymring for, at der i vores globaliserede verden ikke længere er en sammenhæng mellem vare og værdi. Det har flere følgevirkninger såsom, at de rige ikke længere har brug for de fattige som arbejdskraft. Her forklarer Bauman i øvrigt, at det sociale sikkerhedsnet, som mange lande efterstræber – og Danmark stort set har opnået – er skabt af fabriksejernes behov for at ’vedligeholde’ en arbejdsstyrke til at passe fabrikkerne. En afhængighed der understreges af Henry Ford, som aflønnede samlebåndsarbejderne ud fra den betragtning, at de skulle have råd til at købe hans biler.

En anden globaliseringseffekt er, at økonomisk og politisk magt er blevet adskilt: Power is global – politics pitfully local. Desuden understreger Bauman – i kapitlet ’Strangers are dangers’ – at verden regeres på baggrund af en ’fear factor’, altså politisk manipulation baseret på utryghed, hvilket også diskuteres af Phillip Cole i The Myth of Evil og af den norske filosof Lars Svendsen i Frygt. En frygt der tydeligt manifesteres når 500 mennesker går på strømpesokker gennem lufthavnskontrollen…

Og så kan han igen ikke nære sig for at fremhæve denne klodes uretfærdigheder:

Europa og USA bruger årligt 17 milliarder på dyremad, og økonomer har skønnet, at 19 milliarder er beløbet, der kan redde verdens befolkning fra sult.

Den lille 11-kapitlers bog rummer en vis optimisme, og Bauman når efter megen kritik frem til, at an institutional framework is needed of opinion building and will-formation – gerne i stil med EU, der trods begyndervanskeligheder er på rette vej.

Bauman er altid værd at læse.

Zygmunt Bauman

182 sider

Polity Press

Udgivet: 2011