Omslaget er lyserødt/pink, og titlen mere end antyder, at vi er ovre i lette romaner med Cartland-tendenser. Optakten levner heller ikke meget til fantasien: Cleo er til begravelse. Til stede er også afdødes søn, den jævnaldrende Johnny der har gjort hvad han kunne for at mobbe Cleo i deres fælles skoletid. Især en enkelt episode smadrede i den grad Cleos pubertære selvtillid, så hun stadigt trækker rundt med smerten. Johnny er på sin side en succesrig kunstner, og fra omkring side fem begynder man at få en forventning om, at slutningen må være en lykkelig forening af de to. Spørgsmålet er så, hvor mange forhindringer forfatteren kan nå at anbringe, og ikke mindst hvor originale forhindringerne er. Og her bliver man ikke skuffet: Forhindringerne er originale, overraskende og på et tidspunkt så komplicerede, at det kan være svært at forestille sig, hvordan man når frem til slutningen. Men det lykkes at få alle tråde viklet ud, og hvis man foretrækker sin chicklit med farce, komplikationer og fastholdelse af standardkønsrollemønstre, så er dette bogen.

Cleo har mødt en vidunderlig mand. Han er bare alt det, hendes tidligere kærester aldrig har været – og så er han gift. Cleo sparker ham ud, og det samme gør hans kone, der får nys om affæren. Cleos søster der altid har ønsket sig et barn, bliver pludselig belemret med en teenager, som hendes elskede mand er far til. Johnny dukker op med jævne mellemrum og minder til stadighed Cleo om den ulykkelige skolegang. Alle karakterer forelsker sig i de forkerte, opfører sig uheldigt og bliver lykkelige.

Jill Mansell
Oversat af Ninna Brenøe
382 sider
Gyldendal
Udgivet: 2011

Birte Strandby