En uafhængig, nonchalant romanfortsættelse af titelnovellen i novellesamlingen Camilla and the Horse, og romanen kan i øvrigt læses som noveller. Der er ingen udvikling, kun brudstykker fra et eller flere liv. Camilla er hovedperson, men også veninderne Alma og Alwilda samt vennerne Edward og Kristian kommer til orde. Edward taler i et kapitel om sin mors død og sin hund, der på en eller anden måde skal erstatte moren: Du bliver nødt til at elske dig selv. Det er ikke sikkert, at der altid vil være andre til det.

Et andet kapitel handler om det for kvinder så hyppigt og i hvert faldt hyppigt omtalte (fraværende) gen: Den totale mangel på stedsans. Her er det dog Alma, der gør det ud for Camillas GPS, så Camilla oplever andet end hotellet og hotelreceptionen under sit besøg i Beograd.

Romanens centrum er Camilla og Charles. Charles er alvorligt syg, og om hans seng samles vennerne med deres undren over og bemærkninger til verden. Som altid hos Hesselholdt finder man det store i det små, og som enhver søgende balancerer hun på kanten af meningsløsheden, hvilket måske er årsagen til hendes jagt på mening i det nære.

Humoren udgør en periodisk underlægning, som da Camilla ved en middag kommer til at tage en serbisk forfatters værker med i tasken, uagtet det var en gave til værten, og siden skyder skylden på den for hende (som vegetar) usædvanlige indtagelse af kød.

Den foreløbige konklusion på tilværelsen bliver:

… men det er ingen djævel, ingen gud, bare en karrusel, som man ikke kan komme af;

Christina Hesselholdt

140 sider
Rosinante
Udgivet: 22.10.2010

Birte Strandby