Pladsen er ikke kun et fysisk rum men også et socialt rum, ikke kun et arkitektonisk rum, men også et retorisk rum …

Byer og liv i byen er kommet på dagsordenen i mange danske og udenlandske byer de seneste år, og ikke mindst den kommercielle vinkel – hvordan får vi folk til at komme og handle i bymidten – diskuteres. Det vendes blandt andet i Butikker og byliv af Torsten Bo Jørgensen, Cowi, og andre vinkler på byens formål diskuteres i Rebel Cities og City Design Strategy. Uanset om man har en kommerciel, kulturel eller social tilgang til byen, så er Byens hjerte relevant, fordi den handler om netop hjertet, torvet, mødestedet, piazzaen, agoraen, pladsen midt i byen.

Martin Zerlangs tilgang er først og fremmest kulturel, og fra de gamle grækeres agora med det offentlige liv føres vi gennem pladsernes historie og deres formål – parader, markeder, henrettelser, parkering – frem til vor tid. Grækernes agora var centrum i deres byer og også hjemsted for domstolene. Rundt om pladsen var anbragt bygninger der symboliserede magt, således at borgerens adfærd automatisk blev formet her. På enkelte agoraer var det forbudt at bære våben, og nogle steder var der regler for, hvad man måtte sælge på pladsen. På Piazza del Comune i Parma måtte man ikke køre hølæs over pladsen på bestemte dage, og der var forbud mod spil på pladsen. Om reglerne gælder i dag fremgår ikke.

Kravene til pladsen har været under forandring flere gange. Ifølge Michel de Montaigne skal pladsen være et sluttet rum og udtrykke æstetisk overskud med brolægning og et særligt fokus for blikket såsom et springvand eller en rytterstatue (1580).

Historien har også påvirket byens hjerte. I 1950’erne skabte Victor Gruen en ny plads, the shopping mall, der dels udgør byens markedsplads, dels er skabt på baggrund af frygten for en atomkrig, og dels markerer kapitalismens glade forbrugssamfund – i modsætning til kommunismens sørgelige mangel på samme. Ydermere skulle butikscenteret understøtte det traditionelle familiemønster med mor som shopperen. Men shopping malls (og Disneyland) er parodier på klassiske pladser, kemisk renset for fattigdom, kriminalitet, snavs og fysisk arbejde, og skønt de jævnligt indeholder et torv, hvor der er plads til event, så har de ikke overtaget hverken de sociale eller de politiske funktioner fra tidligere tider.

I nutiden går opgaven mere på, om man kan genskabe en bys identitet ved at give nyt liv til dens offentlige rum, og det ser ud til at være tilfældet. Zerlang præsenterer forskellige pladser i de europæiske byrum, i USA og i Arabien med vægt på arkitektur og historie, og et solidt billedmateriale understøtter teksten.

Martin Zerlang

Byens hjerte

Pladsens historie

312 sider

gads forlag

Udgivet: 2017

Birte Strandby