Per Schultz Jørgensen har i denne bog sat sig for at dissekere og beskrive relationerne og det menneskelige møde; hvad der sker, når vi mødes med hinanden.

Forfatteren tager udgangspunkt i kommunikationen imellem mennesker og hvordan vi forsøger – eller ikke forsøger – at gå over broen til det andet menneske. Nogle gange igennem monologer, som ikke kan siges at være egentlig relations-dannende i sig selv. Så hvad er det vi gør, når vi for eksempel er i kontakt med et andet menneske, hvad sker der i kontakten. Hvad vil det sige at føle sig forbundet med nogen, og hvorfor er distance nogle gange nødvendig. Og hvordan finder man tilbage til nærheden efter distancen. Han skriver om samhørighed som et varigt valg, og bruger i det hele taget selve valget af den anden som en vigtig aktiv komponent for kærligheden. Han skriver om betydningen af at føle sig udvalgt i relationen. Han skriver også om magt og dominans og hvordan disse elementer træder ind i mødet.

Forfatteren er psykolog, dr. phil og professor emeritus i socialpsykologi, han har forsket i disse ting. Indholdet af bogen er da også stærkt præget af socialpsykologisk tankegang, som krydres med konkrete case-beskrivelser fra dagligdagen, men også skønliterære og poetiske eksempler, samt forskellige filosofiske udsagn og betragtninger.

Det er en god bog, som er interessant læsning og giver stof til eftertanke qua sit perspektiv og den ramme forfatteren har som udgangspunkt. Samtidigt bliver bogen for mig så intellektuel og mental, at det nogle gange er svært at følge med i, hvor det egentlig er forfatteren vil hen med bogen. Hvem er læseren og hvad er formålet. Måske fordi den så hurtigt bevæger sig op og ned, frem og tilbage i hvilket perspektiv man kigger fra. Men så igen er det også det, der gør bogen interessant, at den springer fra det meget individuelle perspektiv til et mere sociologisk perspektiv og ikke blot vil tage stilling til de individuelle følelser i kontakt, nærvær, forbundethed, samhørighed osv., men også gerne vil belyse hvilken betydning de overordnede strukturer i kultur og samfund har i den sammenhæng.

Af alle disse reflektioner over relationer fandt jeg bogen mest interessant i starten og i slutningen og i nogle passager undervejs. I starten fordi den perspektiverer hvordan den ensidige snak måske er for opadgående i vores tid og kultur. Og i slutningen fordi den beskriver eftertanken og betydningen af de tanker vi gør os efter et møde med en anden. Hele afsnittet med hvad det betyder for en relation at føle sig udvalgt giver også stof til eftertanke.

Det, der slår mig mest ved bogen, er på hvor mange forskellige måder vi kan betragte og perspektivere relationer og det menneskelige møde. Sige noget af det samme, bruge nogle af de samme ord, og alligevel mene noget forskelligt med dem og se på sagen fra forskellige perspektiver. Og samtidigt være en del af den fælles overordnede kontekst, som forfatteren også ønsker at se mødet i.

Per Schultz Jørgensen

Broen til det andet menneske

220 sider

Kristelig Dagblads Forlag

2016

Gitte Sander