‘Jeg er anklager. Ingenting kommer bag på mig.’
Den 28. februar 1986 kl. 23.21 bliver den svenske statsminister Olof Palme dræbt. Det sætter nationen og den svenske politistand i chok, men det er ikke det eneste mord den aften. Betjent Sven Jörgensson finder en døende kvinde i en bil i Tiarp udenfor Halmstad. Hun er blevet voldtaget og slået gentagne gange i hovedet med et stumpt instrument.
Sven Jörgensson forsøger at redde hende, men hun dør på vej til sygehuset. Et stykke tid efter forsvinder en anden ung kvinde. Folk bliver skræmte og taler om Tiarpmanden. En tredje kvinde overfaldes i sit hjem, men slipper med livet i behold, og en mand dør.
Sven Jörgensson arbejder intenst med sagen. Det lykkes ham ikke at opklare forbrydelserne, selvom han finder en del vigtige brikker. Hans søn, Vidar, der også bliver politimand, involveres godt 30 år senere, og da Orm, forfatter og gammel klassekammerat til Vidar, flytter til byen, kommer han uforvarende til at sætte gang i ny efterforskning af den gamle affære, og både fortielser og gamle forbrydelser dukker op til overfladen i bogstaveligste forstand.
Hvis man er til tre hurtige mord og en opklaring, så er det ikke ‘Brænd mig en sol’, man skal læse. Her er tempoet langsomt, overvejelserne og ideerne tager lang tid, og ikke alle motiver er lige indlysende. Til gengæld tror man på karaktererne, mennesker der kæmper for at finde en slags retfærdighed og sommetider må leve med, at det ikke lader sig gøre.
Romanen/krimien er inddelt efter, om det er Sven, Vidar eller Orm der er hovedpersonen. Sven er især aktiv i 1986, mens Vidar og Orm i 2019 er dem der endeligt opklarer mordene, mere end 30 år efter at de har fundet sted.
Brænd mig en sol
Christoffer Carlsson
Oversat af Karsten Nielsen
504 sider
Gyldendal
Udgivet: 06.12.2022
Birte Strandby
