En kvinde mister sin søn. Mister det liv hun aldrig havde lært at værdsætte mens hun stadig havde det. En kvinde mister sig selv.

Boys mor er fortælleren i romanen, hun er psykiater og er gennem sit arbejde vant til at gennemskue andre menneskers problemer, traumer og historier. Hun er en introvert karakter med depressive træk, der gør hende reserveret og berøringsangst i andre menneskers selskab. Og følelsen af at være afskåret fra omverdenen bliver ikke mindre da hun med sin mand, Mark, finder ud af at hun ikke er i stand til at blive gravid. Dybt inde i mig var der noget hadefuldt og sort, som var for stærkt for Marks sædceller, et barn ville ikke kunne overleve det.

Men de får alligevel en søn. På Marks initiativ adopterer de drengen, Boy, og de lever som forældre i 14 år, lige indtil den dag hvor han ikke vender hjem fra skole.

Sideløbende med tilbageblik på livet med Boy, udfolder fortællingen om moderen sig. Ude af stand til at dele sorgen med sin mand og besat af at finde ud af hvordan hendes søn døde, fører vejen hende til Bulgarien, hvor hun opsøger den lærer, der angiveligt skulle have været den sidste til at se Boy i live.

Boy er en sørgelig fortælling om ensomme mennesker, der mislykkes i forsøgene på at nå hinanden. Det er en bog som viser stor indsigt i det at være udenfor fællesskabet på flere forskellige niveauer. Ensomheden der hersker i romanen rammer mindst lige så hårdt som selve tabet af det 14-årige menneskeliv, og dette skyldes i høj grad spørgsmålet, som aldrig besvares: hvem var Boy? En stille dreng tynget af overdreven høflighed og pligtfølelse som blev groft mobbet at sine jævnaldrende og misforstået af sine voksne. Selve navnet ’Boy’ understreger hans anonymitet – hans tillærte evne til at gøre sig usynlig for omverdenen. Men indimellem antydes den sprudlende personlighed, som Boy så ihærdigt forsøger at skjule. Han for forskrækket sammen ved lyden af min stemme og vendte sig om, som om jeg havde grebet ham på fersk gerning. ”hvorfor har du kjole på?”

For Boy kunne lide at klæde sig ud, Boy kunne lide at tegne, Boy kunne lide at gå lange ture i klitterne og betragte dyrelivet, Boy var nok også lidt forelsket i den nye kejtede lærer, fordi hun var anderledes, fordi hun rakte hånden ud og prøvede at forstå. Men så døde Boy og tilbage er fortællingen om to ensomme kvinders kamp for at overvinde smerten. En kejtet og fejlslagen lærer samt en afstumpet og hævngerrig mor. I spillet mellem de to kvinder kommer vi tættere på deres motiver og bliver vidner til hvordan moderens maske af kontrol og distance langsomt går i stykker.

Boys mor søger et sted at placere sin skyld og hun søger en hævn. Hun vil rette sin smerte udad i vrede og bitterhed over alle de gange hun selv fejlede i rollen som mor. Hun har lavet en plan og hun vil følge den. Men hun havde ikke forudset at hendes hævntogt ville bringe hende tættere, ikke bare på sin søn, men også på et fremmed menneske og endda på sig selv.

Der er mange gode grunde til at læse romanen Boy. Den rummer fine og smertefulde beskrivelser af ensomhed, sorg, magtesløshed og usikkerhed uden at det bliver patetisk eller belærende. At bogens fortæller hverken var nogen god mor eller er noget specielt elskeligt menneske, gør fortællingen ærlig og troværdig. Selvom vi bebrejder moderen for de samme ting som hun bebrejder sig selv, så tror vi på hende og vi føler med hende og hendes utilstrækkeligheder. Vi har lyst til at hjælpe. Og en bog der giver dens læsere lyst til at hjælpe og lyst til at gøre gavn, det er ikke nogen dårlig bog.

Sproget bliver indimellem en anelse banalt og der forekommer et par gentagelser indimellem, men bogen er hurtigt læst og bliver aldrig kedelig.

Wytske Versteeg (f.1983) er et nyt og ungt talent på Holllands forfatterscene, som allerede har modtaget megen ros blandt anmeldere og med romanen Boy har hun vundet BNG Banks Litteraturpris.

Wytske Versteeg
Oversat fra Hollandsk af Miriam Boolsen
254 sider
Turbine
2015