… den bedste handelspolitik er et totalt fravær af handelsbarrierer – og optimal handelspolitik er ingen handelspolitik.

Da brødrene Grimm i begyndelsen af 1800-tallet indså behovet for en fælles, tysk nationalitet, indsamlede de tyske eventyr. Grimms eventyr blev til et nationalt klenodie. Det er ikke sikkert, at Borger & stat er på klenodieniveau, men man får alligevel et godt billede af de liberale og konservative ideer og holdningers udvikling i Danmark. Åben for kritik ifølge redaktørerne men selvsagt med vægt på de liberale kræfter.

Indledningsvist er der hurtigt rids af handelspolitik og betydningen af konkurrence, og det er værd at sætte sig godt ind i, fordi netop beskyttelse af virksomheder, offentlig regulering og graden af statens indblanding er et stadigt stridspunkt mellem Folketingets politiske fløje. I kapitlet er det en påstand, at varer bliver bedre af konkurrence. Men gør de altid det? Eller kan man forestille sig, at de bliver fremstillet af billigere materialer og af en dårligere betalt arbejdskraft? Senere i bogen sættes konkurrence overfor monopolmagt, og det sætter jo konkurrencen i et anderledes positivt lys.

Velfærdsstaten fremstilles i historisk og nutidigt perspektiv i kapitlet ‘Den danske version af en velfærdsstat – historien og egenskaberne’ af Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen. Her begynder vi med Kanslergadeforliget og socialreformen fra 1933 (som forfatteren understreger er resultatet af en krisehåndtering ikke af heroisk fremsyn!) og fortsætter med de efterfølgende reformer, folkepensionen i 1956, og hvad der gik galt med sygehusvæsenet efter reformen i 2007. Det er et interessant kapitel, men måske bør man samtidigt læse en mere socialdemokratisk udlægning af historien for at få overblik.

Andre kapitler tager fat i markedsøkonomi, udbud og efterspørgsel og skat. Det giver et godt grundlag for den videre læsning og samtidigt et indtryk af, hvorfor finansiel og økonomisk ‘nudging’ ikke automatisk giver den ønskede effekt.

Der er mange væsentlige diskussioner, blandt andet den om hvorvidt det er staten eller forældrene der skal passe børnene. Ville der være flere hjemmegående forældre, hvis pengene fulgte barnet? Hvordan ser fagforeninger på deltidsarbejde, og taler feminister kun på vegne af en meget lille del af deres køn? Her kommer vi igen til balancen mellem den formynderiske stat og den personlige frihed, for hvis pengene fulgte barnet, ville forælderen med behov for finansiering af sit misbrug sende barnet i institution? Man må medgive, at daginstitutioner ikke altid har tilstrækkeligt mange ressourcer til at gøre det bedste for alle børn, men når barnet først er fyldt ca. tre, vil de fleste pædagoger nok anbefale omgang med andre børn.

En anden diskussion i bogen går på, hvor meget staten skal deltage i finansiering af for eksempel uddannelse, da man ikke nødvendigvis kan afgøre direkte proportionalitet mellem uddannelse og samfundsmæssig gevinst, mens en tredje diskussion handler om, hvordan man eventuelt kan reducere embedsværkets åbenbart ikke altid lige neutrale indflydelse på politikere – og måske endda gøre plads til konkurrence med risiko for konkurs mellem offentlige institutioner, eksempelvis ved at lade borgeren selv vælge, hvor han/hun vil købe de velfærdsydelser, som vedkommende er berettiget til.

De liberale kendetegn er tydelige, og de konservative dukker også op af og til. Kan man tillægge det nogen betydning, at 16 af de 18 forfattere er mænd, og at de to kvindelige bidragsydere skriver om familier, kunst og kultur?

Her er også et kapitel om The war on drugs, hvor man finde argumenter der kan anvendes i forbindelse med regeringens forslag om at gøre rygning forbudt for børn født efter 2010. I det hele taget er Borger & stat en interessant bog der med fordel vil kunne læses med en vis nysgerrighed af dem der måtte befinde sig i et andet politisk spektrum. Flere af indlæggene diskuterer, nogle er ret neutrale, mens brug af udtryk som ‘skattebyrde’ og ‘skattetryk’ er konsekvente, hvor man måske kunne have kaldt det ‘skattebetaling’ eller bare ‘skat’, hvis man ville fokusere på de goder, vi får for pengene og ikke kun på den direkte forbindelse til indgreb i den personlige frihed og/eller løn.

Måske har den danske liberalisme fået sin egen Das Kapital.

Borger & stat

– en dansk indføring i liberale og konservative ideer

Brian Degn Mårtensson & Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen (red.), Christian Bjørnskov, Andreas Ross Kirk, Mads Lundby Hansen, Karsten Bo Larsen, Jonas Herby, Martin Ågerup, Anne Kirstine Sørensen, Andreas Paulsen, Peter Bjerregaard, Marianne Stidsen, Torben Mark Pedersen, Otto Brøns-Petersen, Lars Christensen, Aksel Tarras Madsen, Niels Westy, Peter Kalum Schou

654 sider

Forlaget Klim

Udgivet: Februar 2022

Birte Strandby