Walter er 16 år gammel, da 1. Verdenskrig bryder ud, og han melder sig frivilligt som mange andre unge. Kærlighed til fædrelandet står i høj kurs, og efter 43 år med fred, tænker ingen af drengene på, at man kan falde i krigen. Walter bliver sendt til fronten.

På et tidspunkt møder han en anden soldat, der ikke må bære våben på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Han har været stillet for en krigsret og fået medhold: Han skal aftjene værnepligt uden at bære våben.

Gennem Walter oplever læseren 1. Verdenskrig med troppetransporter til Polen, Frankrig og Tyrkiet. Bogen består dels af Walters egne nedskrevne erindringer – nedskrevet i 1942, dels hans beretninger for datteren Kirstin Deckert, og dels Kirstin Deckerts tekster, der forklarer det, der ikke fremgår af erindringerne og binder Walters beskrivelser sammen, så biografien fremstår som et fornuftigt hele.

Walter bliver såret i flere omgange, og et granatnedslag ødelægger hans arm i lang tid. Dele af hans armbåndsur skal først fjernes fra armen, før den kan begynde at hele. En ganske stor del af krigen tilbringer Walter med at være rekonvalescens, og da han dekoreres – han får blandt andet jernkorset – forbavser det ham lidt, og han ved ikke helt, hvorfor han får det.

Vidnet giver en sandfærdig og troværdig beretning om krigen, som den ser ud for en ung soldat: aflusning, at arve en blodplettet frakke, mareridt der varer resten af livet.

Walter slipper gennem første verdenskrig. Da 2. Verdenskrig begynder, bliver han genindkaldt og først der mister han troen på den autoritet, der sender ham i krig.
Oversat, gengivet og tilrettelagt af Kirstin Deckert

204 sider

Skriveforlaget

Udgivet: 15.01.2014