I tråd med tidens mantra om at bruge tiden effektivt måtte en bog som denne jo komme. At lade børnene deltage i de praktiske opgaver i hjemmet er ikke bare en god idé, men som jeg ser det også en nødvendighed, hvis de voksne i familierne ikke skal ligge vandret for at nå det hele. Vil man gerne gå systematisk til værks er denne bog fyldt med mange gode metoder og idéer til hvad børn kan på forskellige alderstrin.

Der findes altid mange veje til målet. Karen Lumholt og Marie Kraul kommer med et kvalificeret bud på nogle af de metoder der kan tages i brug for at børnene også tager del i de praktiske opgaver. Bøgen er overskuelig og kan enten anvendes slavisk som en kogebog eller som et idékatalog. Bogen vil klar tale til mennesker der holder af systemer. Men er man til denne form er bogen, kan bogen give en blod på tanden til at inddrage familiens børn i opgaverne. Indledningsvis skitser forfatterne alle fordelene ved at inddrage børnene i at tage del i hverdagens opgaver. Der opstille 10 principper for børnearbejdet som er en liste over pædagogiske principper. Fra mine mange år som pædagog ved jeg, at nogle af disse principper vil være logiske for nogle og meget nye for andre. I denne bog er principperne forklaret kort og lige til. Men pædagogiske principper kan være svære at overføre til praksis, derfor indeholder bogen et 14 dages træningsprogram. I familier hvor børnene allerede tager del i opgaverne vil denne del være overflødig, men der vil dog være idéer at hente.  Herefter er der en fin gennemgang af hvilke opgaver børn kan klare på forskellige alderstrin og hvordan forældrene kan støtte børnene i at udføre opgaverne. Bogen indeholder skemaer over arbejdsopgaver som nemt kan tilrettes til den enkelte familie.

Bogen vil helt sikkert være meget anvendelig i mange familier og kunne støtte i arbejdet med til at lave de store ændringer i arbejdsfordelingerne. Men hader man selvhjælpsbøger vil denne bog i passager kunne udløse nervøsetrækninger.

Forfattere: Karen Lumholt og Maria Kraul

Forlag: Gyldendal

Anmeldt af Lina Vandall