Det Danmark, der taler sammen, hænger sammen.

Den offentlige debat har længe været ubehagelig og fastlåst, de unge holder sig væk, og både politikere og journalister gør et kedeligt indtryk. Det gavner ikke vores demokrati. Og hvad kan vi så gøre ved det?

Det har denne bog et svar på, nemlig frirums-debatten. Den er udviklet af de frie skoler, friskoler, efterskoler og højskoler, i lighed med mange andre spændende initiativer udi pædagogik og demokrati. Desværre når de sjældent langt ud fra de frie skolers egne kredse, men her er altså et godt forsøg på at skabe inkluderende og udviklende debatkultur.

Frirums-debatten består af tre runder af samme længde: Fronter, Refleksion, Initiativer.

Fronter er runden, hvor modsætningerne trækkes klart op, så enhver kan se, hvor parterne er uenige. Dernæst kommer refleksionen, hvor man anerkender modstanderens synspunkter og overvejer sine egne dilemmaer. I Initiativer finder tilhørere og debattører i fællesskab konstruktive måder at arbejde videre på.

En række debattører der har prøvet formen, udtaler sig positivt om den, og finder især at Refleksion udgør et nyt udfordrende element, fordi modstanderens holdning anerkendes her. Den tredje runde er tydeligvis den der både er mest givende, og også den vanskeligste, fordi nye argumenter skal komme fra publikum. Flere af dem der har eksperimenteret med frirumsdebatten foreslår, at man på forhånd involverer tilhørerne, eventuelt stiller spørgsmål, så de ikke stiller tomhændede i den sidste fase.

Metoden er udmærket forklaret, men et eksempel på en mønsterdebat kunne have hjulpet på forståelsen. Men generelt er frirumsdebatten måske netop måden at gøre de offentlige diskussioner – på Facebook og i TV – spiselige igen.

Blev du klogere?

Sådan forbedrer du den offentlige samtale

Cathrine Gyldensted

99 sider

Forlaget Højskolerne

Udgivet: 2021

Birte Strandby