Det er den store fortælling i den lille, når 14-årige Lily, fra den socialklasse, som historien og litteraturen så smukt benævner white trash, beretter om sin dannelsesrejse i Kennedy og Martin Luther Kings USA.

Lily bor sammen med sin far. Hendes mor er død, dræbt i en skudulykke, da Lily var fire år gammel. Hendes far er så kærlig og sympatisk som Askepots stedmoder, og en dag – faktisk den dag da de sorte får samme rettigheder som hvide, og Rosaleen, familiens husholderske får bank, mens hun er i politiets varetægt – stikker Lily og Rosaleen af, efter at Lily har befriet Rosaleen fra fængslet med den samme dristighed og snarrådighed der karakteriserer uretfærdigt behandlede helte i amerikanske film.

De får et lift til Tiburon, hvorfra Lilys mor stammer og inviteres til at bo hos de tre kalendersøstre: Biavleren og prædikanten August, May der er for følsom til denne verden og cellospillende June.

I begyndelsen frygter de, at Lilys far skal finde dem, men aviserne er i stedet fyldt med Malcolm X og borgerrettigheder, så de lever i fred i det lyserøde hus og bliver klogere på biavl og verdens gang, indtil Lilys far alligevel dukker op en dag.

Med denne roman har Sue Monk Kidd placeret sig et sted i nærheden af Onkel Toms Hytte og Farven Lilla i en verden, der består af mennesker, der er enten gode eller onde, men sjældent midt i mellem. Det er dog stadigt en interessant historie med blandt andet en sprudlende gengivelse af dyrkelsen af glad religion med sang og dans.

Forfatter: Sue Monk Kidd
Oversat af Svend Ranild
396 sider
Forlag: Bazar
Udgivet: 26.03.2009

Birte Strandby