Har ungdomskrise og modenhed flyttet sig?
Signe på 29 år gennemlever hvad der bedst kan sammenlignes med en teenagekrise. Hun er kæreste med den let kiksede bibliotekar Uffe, som hun egentlig ikke er særligt forelsket i, hun er arbejdsløs og måske er hun vordende forfatter, og så er hun det barn forældrene bliver ved med at forsøge at styre, hvad enten det drejer sig om arbejde eller kæreste. På sin mors opfordring søger og får hun arbejde hos Matas, uagtet Signe efter egne forsøg kommer frem til, at deres produkter ikke nødvendigvis udløser det forventede resultat. Det tøver hun ikke med at fortælle kunderne, hvorfor hun hurtigt erhverver sig en særlig negativ status i kollegernes øjne.

På et tidspunkt kommer hun i kontakt med sin tiltrækkende nabo, Mads, der er sygeplejerske. Han stiller villigt op til sammenrend med familie og veninder, så Signe ikke mere ligner en taber. Til gengæld får hans tilstedeværelse en veninde til at fremstå taberagtigt, og det giver stof til eftertanke hos Signe. Men alt har en ende, og Signe må videre på egen hånd.

Bogens store forcer er den ironiske distance og humoren, smukt fremstillet gennem Signes blik på sin omverden. Svagheden er til gengæld dels hovedpersonens relativt høje alder for pubertære overvejelser om familie og fremtid og dels de lidt for karrikerede familiemedlemmer især den alkoholiserede far.

Temaet ’ungdom i krise’ kan også findes i Stine Pilgaards Min mor siger og i Føtexsøen af Lone Aburas. I modsætning til hovedpersonerne i disse romaner, er Signe ikke uden handlekraft, og hendes påståede tabermentalitet virker påtaget.

Stine Askov
168 sider
Gyldendal
Udgivet: Maj 2012
Roman