Ben 10 er nu blevet lidt ældre. Efter Ben for fem år siden droppede sin Omnitrix der gav ham superkræfter har han levet et nogenlunde normalt skoledrengeliv med fodbold og efterhånden også smådrømme om den søde Julie.
Men en dag forsvinder Bens bedstefar som tidligere har arbejdet for den intergalaktiske organisation Blikkenslagerne, der sørger for lov og orden i universet og kæmper mod de intergalaktiske skurke. Ben må igen spænde det magiske ur på armen og gå til kamp den store ondskab. Sammen med sin kusine Gwen med de mægtige kræfter kommer Ben til at slås mod aliens med uhyggelige vejrmaskiner og det frygtlige rumvæsen Vulkanus og hans hær af små gnækkende Ekko Ekkoer. Vulkanus vil forvandle den tidligere superskurk Kevin til det grønne krystal Tetonit og erobre holo-kiggeren – noget der åbenbart kan blive ødelæggende for Jorden befolkning. Historien fortsætter i de kommende bind.
Det er tegneserie for de børn, der er vilde med Ben 10 tegnefilmene, og bøgerne følger historierne i filmene. Bøgerne er action underholdning mest for drenge i alderen fra fem til otte, der sluger tegnefilmkanalernes fantasifulde historier, og et alternativ til det konstante tv-kiggeri.
Bearbejdet af Agnete Friis
80 sider (hver)
Forlag: People’sPress
Udg.: 04.03.10
Jan Vandall