Det begyndte i 1960 med filmen Flemming og Kvik. Niårige Jan Priiskorn Schmidt blev udvalgt til at spille lillebror, en rolle han fortsatte i adskillige efterfølgende film, hvor der var en lillebrorrolle.

Jan brød sig ikke om at stå foran kameraet, men sagde ja hver gang han blev spurgt ikke mindst på grund af sin mors begejstring. Hun havde selv ønsket at danse ballet, men var blevet afvist, ifølge Jan fordi hun var tonedøv, noget der også afsløredes når hun sang.

Jan tegner et venligt portræt af sine forældre, men det er er først og fremmest portrættet af datidens filmverden der gør bogen interessant. Det var dengang Poul Reichardt var stjernen over dem alle, den kønne pige blev spillet af Hanne Borchsenius eller Malene Schwartz, Otto Brandenburg var toppen af poppen, og Dirch Passer begyndte sin langvarige karriere som Danmarks mest komiske mand.

Ifølge Jan Priiskorn Schmidt var det også på det tidspunkt, man begyndte rovdriften på Dirch Passer, der alene i 1963 lavede syv film – fastholdt i en højrøstet, klodset komikerrolle, skønt hans spændvidde var meget større. Jan fortæller, at folk begyndte at grine, bare Dirch Passer sagde goddag til dem. Det store følsomme talent demonstrerede han i Venus fra Vestø, men det var dårlig komik der solgte billetter.

Efter de første film medvirker Jan hos Balling der i 1964 instruerer Døden kommer til middag og senere Sommer i Tyrol. Hos Balling møder Priiskorn en ny professionalisme, og beretningen om Sommer i Tyrol er guf for filmelskere, selv om det er irriterende, at Paul Hagens navn konsekvent staves forkert.

Biografien er blevet fortalt og Priiskorns sprog er ubearbejdet:

Selv for mig som 10-årig var det sgu for plat. Sagt om den anden Flemming-film: Flemming på kostskole. Der dog ikke får så mange hug som den senere Min søsters børn vælter byen, angiveligt Danmarkshistoriens dårligste film.

Den voldsomme berømmelse der følger med at være Danmarks kendteste barneskuespiller er ikke nogen fornøjelse, og i det grelleste tilfælde angribes han af piger der på det nærmeste flår håret ud af hovedet på ham.

Stjernestatussen har ikke været en dans på roser, men det har givet danskerne flere gode film.

Jan Priiskorn Schmidt

Barnestjernen fra Bryggen

Den fulde historie efter 45 års tavshed

Fortalt til Klaus Thodsen

294 sider

Vild maskine

Udgivet: 27.09.2017

Birte Strandby