Barakkerne indeholder en række bittersøde erindringsglimt fra en barndom i udkanten af Flensborg, hvor R. E. voksede op som et efterkrigsbarn i et fattigt og krigshærget Nordtyskland.

Selvom forfatteren først blev født i det ”famøse/børnerige” 1946, synes 2. verdenskrigs rædsler at have mejslet sig dybt ind i hans modtagelige barndoms sind.

Barakkerne var et asyl sted, bygget til flygtninge fra det tidligere Østpreussen og fattige folk fra Slesvig, bl.a. Kiel, hvorfra R. E’s mor kom. Fattiglemmer var der nok af i Tyskland efter 2. verdenskrig og forholdene i barakkerne var ynkelige.

R. E. vokser op. Først går han i en skrækkelig tysk skole, men senere kommer han dog ind i en dansk skole, og det er han særdeles glad for. Her er orden, og danskerne er kønne og venlige. Imidlertid har han lidt svært ved at lære at læse og skrive og må gå 1. klasse om. Ved hjælp fra en bibliotekar, som kommer en gang om ugen på hans fritidshjem med en god stak bøger, lykkes det ham dog at indhente det forsømte – og mere til. Han bliver en fanatisk læsehest, der sluger næsten alt.

Ind imellem fortæller han om sin mor, som efterhånden bliver helt tæret op vha. piller. Hans biologiske far kom oprindeligt nede fra Sydtyskland og var gift der. I flere år havde han troet, at hans familie var døde under krigen, men en dag får han besked om, at de lever og forlader Flensborg, Rolfs mor og tre børn, hvoraf Rolf er den yngste.

Forfatteren drager mod Danmark, bliver student fra Odense og senere gymnasielærer.

Der er hele tiden et dilemma, som arbejder hos ham: dansker eller tysker? Egentlig er hans aner tyske, men han beundrer danskerne, som synes mere harmoniske, og bl.a. derfor vælger han til sidst danskheden.

Ingen tvivl. Han spotter et stort problem for sydslesvigere: forholdet i grænselandet mellem tysk og dansk. Et problem som os nord for konge åen har lidt svært ved helt at fatte.

Der er mange fine iagttagelser og netop bittersød, fordi egentlig elsker han både det danske og tyske, men det var barske tider i det tyske samfund i 1940erne, og flere mennesker bibeholdt tavsheden som et værn mod de skrækkelige handlinger, som tyskerne havde begået under krigen.

Forfatteren har stadig problemer, når han genser Flensborg. Dette traume ligger så dybt, at han formentlig aldrig vil overvinde det. Udgivelsen af denne erindringsbog kan måske hjælpe lidt på smerten?

Sproget er meget letlæseligt og ganske velskrevet. De fleste detaljer er nænsomt bearbejdet. Man kan roligt sige, at han har forstået at tilegne sig det danske sprog!

Erbst, Rolf

mellemgaard, 2012

150 sider

Hella Sylvest