Sofi Oksanens tredje roman efter Stalins køer og den bemærkelsesværdige Renselse. I modsætning til de to første er der ikke i Baby Jane inkluderet en tydelig politisk baggrund. Baby Jane handler om et kærlighedsforhold mellem to kvinder: Piki og fortælleren. Et forhold der er overstrømmende, passioneret, jalousifremkaldende og en del af turen mod den afgrund, der truer med at opsluge Piki.

Piki er farverig og strålende – Helsinkis cooleste lebbe – men hun er også sårbar og psykisk ude af balance. Hun tør ikke gå ud og er afhængig af, at hendes veninder kommer med mad til hende. Hun har været i behandling, men der er ikke midler til at fortsætte terapien, så hun får udskrevet Fontex af en læge, der ’skrev med en Fontex-kuglepen mens han fumlede med en Fontex-blok og havde en Fontex-nøglering om halsen’.

Fortælleren slås længe for forholdet, for ideen om at de engang kan gå en tur sammen i sneen, men ødelægger det selv i raseri, og kort efter flytter hun sammen med en mand – ikke fordi hun pludselig er blevet heteroseksuel, men fordi det er det mest bekvemme, det letteste.

Slutningen kræver et liv, men det er vanskeligt at afgøre om det er et selvmord eller et mord. Og det er især vanskeligt at afgøre, om det er fortælleren eller Piki, der er den indespærrede – kræver skam eller angst den stærkeste forskansning?

En bemærkelsesværdig roman med kontroversielt indhold. Ikke et markant historisk vidnesbyrd som Oksanens to første romaner, men igen et billede på kvinders kamp for retten til at være til stede på egne betingelser.

Forfatter: Sofi Oksanen
Oversat af Birgita Bonde Hansen

201 sider
Forlag: Rosinante

Udgivet: 02.03.2012

4 glober