Der er ikke brug for maskulinitet længere, og prøv lige og se på selvmordsstatistikken. Vi tilhører en selvudslettende race!
Stanley finder sig selv gående i nødsporet ved motorvejen uden helt at vide, hvad han laver der. I det hele taget kan han ikke huske de sidste 35 år af sit liv. Hans ven, Præsten, kan til gengæld huske og hjælper Stanleys hukommelse på gled. En barndom sammen med en enlig far, tilværelsen på det lokale værtshus, Lonni bag baren – hun kan spille dart med begge hænder. En konkurrence mellem Præsten og Stanley om Lonnis gunst.
Senere får Stanley udgivet en plade, og Lonni begynder at læse litteratur. Men der er noget, Stanley ikke kan finde frem. Noget med nogle børn og en ulykke.
Der er tre stemmer i romanen, en fortæller når det handler om Stanleys fortid, Stanley som fortæller i nutiden, og så er der telefonbeskederne på Jimis mobil. Jimi kører rundt på scooter og slipper væk fra politiet, fra den dealer han skylder penge og fra sine venner
Livet på Amager er ikke for kyllinger, og det er en em af dystopi både over øen og over Stanleys liv med lyspunkter, som da Præsten forsøger at mobilisere de lokale mænd:
I er små mænd i joggingbukser og kasket. Foren jer med os.
Her er et godt kritisk blik på vores samfund, og romanens opbygning bidrager også til at gøre læsningen tiltrækkende. Man kan så diskutere om mænd som Stanley i krise ikke allerede fylder så meget i litteraturen, at de ikke rigtigt er originale, men tidsbilledet er interessant.
… og der er to biler i indkørslen, solceller på taget og en robot slår græsset. Alle deres drømme er masseproducerede.
Amager elsker os ikke længere
Stinus Olesen
251 sider
Byens Forlag
Udgivet: 2020
Birte Strandby
Trackbacks / Pingbacks