Forfatterens vidnesbyrd fra jordskælvet i 2010, der ødelagde Haiti. Haitiansk-canadiske Dany Laferrière tegner et bredt billede af katastrofen med leksikale informationer, portrætter og indtryk.

Lafferière fortæller underlæggende og diskret om egne følelser og tanker om sit fødelands svaghed og skæbner. Værket handler også om værdighed og mod og er en applaus til indbyggerne på Haiti, der genstartede livet efter jordskælvet.

Det handler om skælvet, det konkrete, hotellet, badeværelset og natten efter jordskælvet, hvor alle de levende sov udenfor. Eller som forfatterens mor udtrykker det:

Jeg har snart oplevet alt i dette land: Militærkup, gentagne statskup, ødelæggende oversvømmelser, diktaturer som går i arv, og nu også et jordskælv.

Senere beskrives også den ydmyge tilbageholdenhed, der gør at butikker alligevel ikke bliver røvet med det samme, at hotellet ikke bestjæles i samme øjeblik panikken bryder igennem.

… Folk begyndte at tænke på penge igen så snart de kunne forestille sig bare den mindste fremtid.

Efterfølgende kommer skyldfølelsen snigende:

For at tiltrække så meget ulykke må man have syndet på en eller anden måde.

Og diskussionen går på om Haiti er forbandet til forargelse for fatteren, der understreger, at der findes et land der har foranlediget to verdenskrige og indført Die Endlösung, uden at nogen kalder det land forbandet.

Midt i beskrivelsen af familiens reaktioner, og ikke mindst af diskussionen med nevøen om, hvem der har retten til at skrive om Haitis ulykke kommer mere kritik både af Haitis styrke og af den vestlige verden:

Vesten har altid brugt Haiti som afskrækkende eksempler når andre ville frigøre sig fra slaveriet uden Vestens tilladelse.

Dany Laferrière

160 sider

Turbine

Udgivet: 31.10.2014