Blodig krimi med høj mordfrekvens og flere typer grov kriminalitet. Dels er der to mænd i camouflagetøj, der banker hjemløse, og dels er der torsdagsmordene, der først og fremmest går ud over kvinder. I begge tilfælde er der tale om opgør med psykiske vanskeligheder.

Der er en del irritationsmomenter i krimien. Som når synsvinkelbæreren tilsyneladende er klar over, at han rammes hårdt i hovedet af et slag med en stump genstand. Og det virker uprofessionelt, når en politimand beslutter at fortælle en hustru til en formodet mistænkt om dennes elskerinde, fordi han ikke kan fordrage manden. Ligeså kan man undre sig over, at en mand kan true og nærmest paralysere et kærestepar med en kniv, mens en anden mand fratager en politidame en pistol så let som ingenting. Måske er det også nyt for psykologien, at det at få fjernet den ene testikel kan gøre en mand til et udyr med morderiske tilbøjeligheder?

Bortset herfra er det en livlig krimi med mange mord og megen vold. Politiet fumler lidt rundt i det. Til gengæld ved læseren tidligt, hvem det er, der voldtager og myrder kvinder, mens det varer lidt længere tid, før man finder ud af, hvem det er der banker hjemløse.

Der er mange personer, både politifolk og mennesker, der af en eller anden grund bliver indblandet i mord eller opklaring. Eksempelvis den lokale borgmesters søn, der først anklages for voldtægt og mord. Mordanklagen frafaldes senere, men da er det for sent. Ligeså er kvinderne, der holder mund om deres kendskab til torsdagsmorderen for ikke selv at blive ofre.

Poul Erik Larsson

318 sider

mellemgaard

Udgivet: 03.06.2013