Historien om Alfred og hans farfar der forvandler en papkasse til et sørøverskib er en sød og morsom fortælling og billedbog om at bruge sin fantasi og forvandle hverdagen til et eventyr. Der er ingen grund til at kede sig når man har sin fantasi.
Alfred sidder i sofaen hos farfar og synes ligegodt at der er temmelig kedligt hos den gamle. Når kagen og sodavanden er væk bliver lyden fra det store ur på væggen temmelig søvndyssende. Men farfar har en løsning på problemet. En tur i køkkenet resulterer i en kost og forskellige andre brugbare ting. Nu bliver et gulvtæppe til et verdenshav, en papkasse får kosten til mast og en paptallerken til rat, huller i siderne til kanonerne og nogle paprør til kanoner – og vupti har man et mægtigt sørøverskib! En foldet avis bliver til en sørøverkaptajnshue med sørøvermærke og så er Alfred den grumme sørøverkonge Alfredo Bambino på sørøverskuden, som hverken kommer til at hedde Prut Fis eller Fister Løgsovs men Sally.
Så går den vilde jagt over bølgerne for at finde skatten, og efter en farefuld færd viser det sig, at der ligger envirkelig ligger en skat, hvor krydset på kortet angiver det. En cigarkasse viser sig at indeholde en plade chokolade. Der efter står den på pølsehygge med farfar og hunden Rolf.
Alfred som søroverkonge er en lille enkel historie , der går fint i spænd med illustrationerne, som i en barnlig streg følger historiens rytme og billeder. Den passer fint til de mindsteDen har også en passende længde til godnathistorie og runder sig selv godt af. Derefter kan man f.eks. snakke med de små om fantasi og drømme, mens Ole L lige så stille slår til.
Tekst: Mikkel Milsgaard
Ill.: Tanja Eigendaal og Sidsel Brix
36 sider
Turbine
28.03.2012
5 glober